Bedre end Ronaldo: Nu er han købt for 225 millioner

I Sporting mener de, at han er bedre, end Cristiano Ronaldo var som ung. Nu har Milan købt ham for 225 millioner kroner

Rafael Leao sammenlignes både med Cristiano Ronaldo og Kylian Mbappé af klubber, der kender dem begge. Foto: Michel Spingler/Ritzau Scanpix
Rafael Leao sammenlignes både med Cristiano Ronaldo og Kylian Mbappé af klubber, der kender dem begge. Foto: Michel Spingler/Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

AC Milan har torsdag præsenteret en ny forward til klubben i form af den portugisiske U21-landsholdsangriber Rafael Leao, der ankommer fra Lille på en femårig kontrakt.

Det melder den italienske storklub ud på dens officielle hjemmeside.

Prisen for angriberen skulle angiveligt ligge på omkring 225 millioner kroner med mulighed for op mod 40 millioner kroner yderligere i bonusser. I forbindelse med handlen skulle Tiago Djalo gå den anden vej, men det er ikke nævnt i offentliggørelsen.

I den seneste sæson brød den 20-årige angriber igennem i den bedste franske række, hvor han scorede otte mål, som var med til at sende Lille på andenpladsen i Ligue 1, og det har altså været med til at lokke Milano-klubben til at købe ham.

Dermed går han nu ind i truppen, som netop har sagt farvel til klub-ikonet Patrick Cutrone, der er skiftet til engelske Wolverhampton Wanderers, og Rafael Leao bliver AC Milans tredje indkøb til førsteholdstruppen denne sommer efter Rade Krunic og Theo Hernandez. Derudover har man også hentet den 17-årige danske målmandAndreas Jungdal.

Den næste tilgang til klubben lader til at blive den brasilianske forsvarspiller Leo Duarte fra Flamengo.

Tilbage i februar var den tidligere U-træner i Sporting, Tiago Fernandes, fremme med positive ord om Leao.

- Jeg pressede vores træner Jorge Jesus ham til at tage ham med på førsteholdet i Sporting. Jeg sagde til ham. 'Ja, Gelson Martins har talent, men Rafael er den bedste spiller i historien fra Sportings akademi', sagde han til L'Equipe.

- På ungdomsniveau hos os var han bedre, end Cristiano Ronaldo var det. Når han beslutter sig for at være afgørende, så er han det. Han skal bare klikke, og det gør han, sagde Fernandes.

- Der er spillere, der ikke fungerer hele tiden, men med ham siger man til sig selv. Hvilket potentiale, hvilken power. Det store problem, han har, er selvtilfredshed. Jeg forsøgte at rykke ham lidt, fordi jeg var en af de ældste, forklarede U-træneren i Sporting.

Rafael Leão med bolden. Foto: EMMANUEL FOUDROT/Ritzau Scanpix
Rafael Leão med bolden. Foto: EMMANUEL FOUDROT/Ritzau Scanpix

Se også: Britiske medier: Thorbjørn Olesen anholdt i London

Se også: Nøgen og rædselsslagen: Nu afslører hun nye grufulde oplysninger

Selv har Rafael Leão også været opmærksom på, hvem han følger efter i arverækkefølgen af Sporting-talenter.

- Den bedste i verden er Cristiano Ronaldo, der har lavet en succesfuld karriere med via hårdt arbejde, og ligesom jeg selv kom gennem Sportings akademi. Han er et godt eksempel at følge.

- Jeg ved, at jeg har meget at lære, og at min attitude og engagement er fundamentalt for at opnå mine drømme. Jeg er stadig ung, og jeg har ikke travlt, har Leão sagt.

Mens han gerne vil efterfølge Cristiano Ronaldo, så har han det lidt sværere med sammenligningen fra Lille-præsident Gerard Lopez.

- Han er den portugisiske Mbappé, sagde Lille-præsidenten i januar.

- Mbappé er Mbappé. Han er en utrolig spiller. Han er 20 år, og han har allerede været en succes. Jeg er Rafael Leao, og jeg må arbejde hårdt for at bevise mig. Og lige nu er jeg i Lille for at gøre det og for at udvikle mig, har portugiseren sagt.

Hans start i Lille var plaget af skader, men siden midt i december scorede han mål på stribe. På landsholdsniveau er det foreløbig blevet til 45 U-landskampe for Portugal, men spørgsmålet er om A-landsholdsdebuten ikke snart kommer.

Kontrakten med Lille gik til sommeren 2023, og på rygteplan var Real Madrid nævnt, men nu blev det i stedet Milan, han skal spille for fremover.

Trøjen strammer om maven. Foto: Kevin Jairaj / Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 31. jul. 2019 - kl. 10:43 Ballade i Real Madrid - Superstjernen er for fed

Milans indsats de seneste sæsoner har været lige til at tage sig til hovedet af (Foto: AP) Sport og Spil Fra storhed til fald: Derfor er den gal i Milan

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere