Bemærker én detalje ved Eriksen-præstation

Christian Eriksen løb mere end 12 kilometer i kampen mod Genoa, og arbejdsindsatsen bemærkes i det italienske

Christian Eriksen spillede samtlige 90 minutter og løb mest af alle spillere på banen. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen spillede samtlige 90 minutter og løb mest af alle spillere på banen. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

I Premier League lå Christian Eriksen ofte helt i top over spillere med flest kilometer i benene, og det lader ikke til, at han har glemt arbejdsmoralen i London.

Eriksen fik for en sjælden gangs skyld alle 90 minutter på banen i Inters kamp mod Genoa søndag eftermiddag og kvitterede ved at tilbagelægge 12,55 kilometer. Længst af alle - og næsten en kilometer længere end gennemsnittet for holdkammeraten Marcelo Brozovic, der ellers er ligaens mest løbende.

Det er noget, man lægger mærke til i de italienske medier, hvor La Gazzetta dello Sport omtaler de mange kilometer og skriver, at 'Eriksen ikke er en solist, men en vigtig del af koret.'

Artiklen fortsætter under billedet..

Christian Eriksen fejrer Romelu Lukakus scoring til 1-0. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen fejrer Romelu Lukakus scoring til 1-0. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet har tidligere talt med en ekspert, der forklarer, at italienerne havde forventet noget andet, da Eriksen kom til klubben. Det kan du læse her.

Nerazzurri vandt sikkert 3-0 hjemme over Genoa, men Christian Eriksen spillede ingen større rolle i forbindelse med Romelu Lukakus, Matteo Darmians og Alexis Sanchez scoringer.

Det er nok også en del af årsagen til, at den store italienske sportsavis nøjes med at uddele middelkarakteren 6,5 til danskeren, som dog tilfalder størstedelen af Inters mandskab.


Grafik: Sofascore

Til gengæld kunne man flere gange se Christian Eriksen dirigere med medspillerne, og han ligner efterhånden en integreret del af Antonio Contes mandskab. 13 måneder efter ankomsten.

Inters sejr betyder, at man holder afstanden på fire point ned til bysbørnene fra AC MIlan, der med Simon Kjær i startopstillingen søndag aften slog AS Roma 2-1 på udebane.

- Det specielle øjeblik

Uhyggelige billeder: Fløj gennem luften

Her er Superligaens lønkonger: top 1-10