Benitez raser mod Juventus: Spiller ikke på lige vilkår

Rafa Benitez er langt fra tilfreds med Juventus' offside-mål i søndagens topbrag, der endte med at afgøre kampen

Rafael Benitez og Napoli tabte søndag til Juventus. (Foto: AP)
Rafael Benitez og Napoli tabte søndag til Juventus. (Foto: AP)

Napoli led søndag et 1-3-nederlag på hjemmebane, da Juventus kom forbi Stadio San Paolo, og hjemmeholdets cheftræner Rafa Benitez er langt fra tilfreds med specielt én hændelse undervejs i kampen.

Den spanske chef mener nemlig, at Martin Caceres var i en klar offside-position, da han i anden halvleg gav Juventus føringen igen - netop efter Miguel Britos havde udlignet Paul Pogbas åbningskasse.

Det ærgrer Benitez meget, at et ikke korrekt mål skulle afgøre kampen, da Napoli ikke lykkedes med at komme tilbage efter forsvarsspillerens mål til 2-1.

Se også: Flotte mål i vigtig Juventus-sejr over Napoli

Se også: Tottis store derby-dag: Scorede - og fejrede med selfie

- Juventus er et meget stærkt hold, men det var ikke svært at se Chiellinis hvide trøje og bandagen omkring hovedet med Caceres bag ham, siger Benitez til Sky Sport Italia og fortsætter:

Kan ikke spille på lige vilkår
- Fra sidste sæson har jeg lært, at 'det kan ske'. Det sker så altid mod Juventus. Vi var med i kampen på 1-1, men offiside-målet ændrede alt, og vi skulle jagte dem igen. Vi giver gerne kredit til Juventus, fordi de har kvalitet og masser af hårdt arbejde, hvilket er grunden til, at de har vundet de seneste tre år og vil vinde igen. Vores vrede kommer fra det faktum, at vi ikke kan spille på lige vilkår på grund af disse fejl, raser han videre efter opgøret, der gjorde pointforskellen mellem de to hold op på 13 point.

Se også: Inter tanker selvtillid

AS Roma er blot tre point efter Juventus, men Rudi Garcia og det romerske mandskab skal ikke håbe på alt for meget, siger Benitez videre.

- Jeg kan kun sige, at Juventus vil vinde Scudettoen. Det er det eneste, jeg kan sige efter at have set så mange Juventus-kampe. Jeg er ked af det på Romas vegne, men jeg har indset, at Juventus vil vinde mesterskabet, lyder det videre fra den spanske cheftræner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere