Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi afviser historier om, at han har sat fodboldklubben AC Milan til salg, hvilket flere italienske medier ellers har rapporteret.
Berlusconi, som siden 1986 har ejet traditionsklubben, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters via sine pressefolk, at historierne om et salg er 'uden hold i virkeligheden'.
Italiensk storklub skuffer igen på hjemmebanen
Avisen La Repubblica mener at vide, ar Berlusconi ønsker at sælge klubben. Det var blot et spørgsmål om tid, før salget kom, skriver avisen.
Ifølge La Repubblica er det store problem dog at finde en køber, som vil betale 800 millioner euro, svarende til seks milliarder kroner, for klubben.
Medier: Fernando Torres på vej til eksklub
Allerede i april sidste år afviste 78-årige Berlusconi historier om, at han var ved at sælge Milan til Peter Lim, en forretningsmand fra Singapore.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.