Besked fra øverste post: Rolig nu

Christian Eriksen har ikke fundet vej til en fast plads i startopstillingen hos Inter, men klubbens præsident Giuseppe Marotta maner bekymringerne om danskerens spilletid til ro

Christian Eriksen har endnu ikke fået sat sit store aftryk i Inter, hvor han i øjeblikket glider ind og ud af startopstillingen. Foto: STOYAN NENOV/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen har endnu ikke fået sat sit store aftryk i Inter, hvor han i øjeblikket glider ind og ud af startopstillingen. Foto: STOYAN NENOV/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen var på bænken det meste af kampen, da Inter torsdag spillede 2-2 ude mod Verona i Serie A.

Det var dermed Eriksen femte ligakamp ud af ti mulige fra bænken i indeværende sæson, men ifølge Inters præsident, Giuseppe Marotta, skal man bevare tålmodigheden med henblik til danskerens mængde af spilletid.

- Conte (manageren, red.) gør alt, hvad han kan for at få ham ind på holdet, men vi må have tålmodighed og ikke lægge for meget ansvar på hans skuldre, siger præsidenten til Sky Sports Italia.

- Rotation i truppen er naturligt i lyset af det tætte kampprogram. Specielt med de fem udskiftninger har manageren flere muligheder fra bænken, som kan være afgørende, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Christian Eriksen glider ind og ud af startopstillingen i Inter, men klubbens præsident Giuseppe Marotta maner til ro. Der er flere årsager til rokaderne, påpeger han. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen glider ind og ud af startopstillingen i Inter, men klubbens præsident Giuseppe Marotta maner til ro. Der er flere årsager til rokaderne, påpeger han. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
 

Eriksen blev skiftet ind i det 88. minut i stedet for Borja Valero, der var med fra start i Inter-skuffelsen.

Med det uafgjorte resultat mod Verona ligger Milano-mandskabet på en fjerdeplads i Serie A med henholdsvis ét point op til Atalanta på tredjepladsen og tre point op til Lazio på andenpladsen.

Eriksen får igen muligheden for mere spilletid, når Inter tager imod Torino mandag aften.

Opgøret fløjtes i gang klokken 21.45.

Se også: Mageløs PL-bedrift: Stjernen bombede løs

Se også: Verdensmester død - kun 27 år gammel

Sport og Spil Ekspertens råd: Sæt dit hold i sidste øjeblik

AGF-spillerne fejrer sejren over FCK. De kan for alvor dufte sølvet i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sølv-eufori i AGF: Sådan får de historisk Superliga-sæson

19 kommentarer
Vis kommentarer