Bilvasker smadrer stjernens Ferrari

Genoa-målmand Federico Marchetti fik sin dyre Ferrari smadret af en bilvasker - men han valgte at se det fra den positive side

Federico Marchettis Ferrari så ikke for godt ud, efter at en bilvasker havde smadret den. Foto: Matteo Ciambelli/DeFodi Images via Getty Images
Federico Marchettis Ferrari så ikke for godt ud, efter at en bilvasker havde smadret den. Foto: Matteo Ciambelli/DeFodi Images via Getty Images

Hvis man har en Ferrari, skal man passe på med at låne den ud. Det kan jo ske, at den, der låner den, ikke er vant til så mange kræfter.

Det måtte Genoas målmand Federici Marchetti sande mandag, da han havde sendt sin røde Ferrari til vask i den lokale bilvask.

For da bilvaskeren skulle køre den retur til målmandens bopæl, mistede han kontrollen over den og bragede ind i et autoværn og flere andre biler:

Marchetti selv var til træning med sine holdkammerater, og det er ikke svært at forestille sig, at det både har været en svær besked at aflevere for synderen, men også at modtage for Marchetti.

Han har formentlig været meget glad for sin Ferrari 812 Superfast, hvis 800 hestekræfter altså var for meget at håndtere for bilvaskeren.

Men hvor de fleste medier indledningsvis antog, at Marchetti ville være rasende over, at den dyre bil var smadret - på danske plader koster sådan en 5,7 millioner kroner, mens de i Italien 'slipper' med 2,2 millioner kroner - så var han hurtig med en beroligende besked på sin Instagram-konto.

Her gik han i den modsatte grøft og slog i stedet en smilende selfie op med en positiv tekst:

'Jeg er meget ked af det, der skete, men gudskelov kom ingen til skade, og det er det vigtigste,' skriver Marchetti, der også håber, at alle de onde ting, han har set skrevet om ulykken, snart vil stoppe, da der er større ting i livet at gå op i.

I første omgang gælder det nok for Genoa-målmanden, der er holdkammerat med danske Lukas Lerager, at få rettet lidt op på skuden i Serie A. Her ligger klubben kun lige akkurat over nedrykningsstregen blot to point foran Parma og Torino, der ligger under den.

37-årige Marchetti, der er i gang med sin 12. sæson i Serie A, bliver brugt som backup for den normalt sikre starter i målet, Mattia Perin.

Håndbold Ekspertens store overblik: Han er umulig at komme udenom

Sport Spar masser af penge: Tricket til den bedste sportspakke

 

6 kommentarer
Vis kommentarer