Bliver i Palermo - Makienok satser på sommersalg

Den store angriber vil ikke lejes ud et helt år til norske og svenske klubber

Makienok kan vist godt fortsætte med at sippe til den italienske kaffe på tribunen. Spilletid bliver det næppe til (Foto: Ansa)
Makienok kan vist godt fortsætte med at sippe til den italienske kaffe på tribunen. Spilletid bliver det næppe til (Foto: Ansa)

Simon Makienok bliver på Sicilien det næste halve år.

Det tyder alt på, efter Makienok har afvist flere henvendelser fra nordiske klubber, der ønskede at leje den store angriber. Men Makienok har ikke været interesseret i at blive lejet ud et helt år men udelukkende til sommer.

 Se også: Ét punkt skiller Makienok fra skifte

Det har været svært at forene med svenske og norske klubber, som med sæsonstart i marts og april kun ville få gavn af Makienok i få måneder. I stedet satser den tidligere Brøndby-angriber på et salg til sommer.

Her kan han nemlig i højere grad bestemme, hvor næste destination ligger. Makienok har været låst til nordiske klubber, fordi han allerede har repræsenteret Brøndby og Palermo i denne sæson. Men i Norge og Sverige følger ligaerne kalenderåret, og så måtte han godt spille der.

Makienok kan bruge det næste halve år på at holde sig skarp til træningen, for han er uønsket i Palermo, hvor han udelukkende kommer til at se klubbens Serie A-kampe fra tribunen.

Se også: Palermo bekræfter: Nu er Makienok på vej væk

Det har givetvis været et svært valg at blive i Palermo frem for at tage imod lejetilbud fra Molde eller Malmø FF, der også var på banen til sidst. Men transfervinduet i januar har begrænsninger i forhold til det store sommertransfervindue, hvor der vil være mange flere klubber, der jagter en angriber med Makienoks statur.

Italienske pressekilder indikerer, at flere klubber allerede har forhørt sig hos Palermo på prisen på Makienok til sommer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere