Bologna mindes Guld-Harald: Farvel mester

Bologna hylder Harald Nielsen en sidste gang både på hjemmeside og Facebook, og medier verden over skriver også om den store dansker

Harald Nielsen vendte sidste år tilbage til Bologna på 50-året for sæsonen, hvor klubben vandt mesterskabet, og Guld-Harald blev topscorer med 21 kasser. (Video: Bologna F.C.)

Harald Nielsen døde tirsdag aften efter længere tids sygdom i en alder af 73 år.

Harald Nielsen blev topscorer i den italienske Serie A to år i træk i 1960'erne - blandt andet i 1963/1964, hvor Bologna vandt klubbens syvende og foreløbig sidste mesterskab i klubbens historie.

Derfor er det også naturligt, at Bologna på klubbens hjemmeside mindes den store dansker under overskriften 'Farvel mester'.

- Bologna og fodboldverdenen har mistet en af største mestre. I en alder af 73 år er Harald Nielsen død, lyder det.

- Han var en de mest værdifulde udlændinge nogensinde i  Bolognas historie, lyder det.

Harald Nielsen var en af dem, som Allan Simonsen så op til som ung (Foto: Rasmus Baaner) Landsholdsfodbold - 12. aug. 2015 - kl. 09:34 Allan Simonsen sørger: Så stor var Guld-Harald

Harald Nielsen i den Bologna-trøje, han kom til at spille i efter OL 1960 (Foto: Camilla Stephan) Landsholdsfodbold - 12. aug. 2015 - kl. 06:56 Derfor hed han Guld-Harald

Italienerne fremhæver, at han scorede imponerende 104 mål i 182 kampe for Bologna fra 1961 og seks år frem.

- Han var robust og hurtig og bidrog med mål scoret på alle tænkelige måder og dannede angrebspar med Ezio Pascutto, hvor de vandt det nationale mesterskab og blev et tidsløst ikon i Bolognas historie, lyder det.

Specielt roses danskeren for sæsonen 63/64, hvor han blev Serie A-topscorer med 21 mål og også scorede i den afgørende kamp mod Inter i juni måned.

- Det er et stykke af den mest værdifulde historie i Bologna, der nu forlader os, lyder det.

- Med ham forsvinder endnu et stykke af vores rødblå familie, lyder det.

Harald Nielsen i Bologna-trøjen med Cerevallati, De Marco, Vinicio og Leif Mortensen (Foto: Polfoto)
Harald Nielsen i Bologna-trøjen med Cerevallati, De Marco, Vinicio og Leif Mortensen (Foto: Polfoto)

Ud over Bologna nåede Harald Nielsen at spille i Inter, Napoli og Sampdoria, mens det kun blev til 14 landskampe, da professionelle dengang ikke måtte spille på landsholdet.

Facebook har Bologna også valgt at hylde danskeren. Faktisk har man ændret cover-billedet, så man nu bruger et foto af Harald Nielsen.

Og opslaget om Guld-Harald er delt næsten 300 gange på en time, og kondolencerne vælter ind fra Bologna-fans verden over.

 

Også medier verden over begynder nu at fortælle om den store danskers død.

La Repubblica

Calcionews24

 

Foxsports

 

5 kommentarer
Vis kommentarer