Det var det mest imødesete Milano-derby i mange år.
Opgøret var ikke kun et brag mellem to byrivaler, men også mellem Serie A's nummer et og to.
Inter tæskede AC Milan med 3-0 og har nu fire point ned til netop Milan.
Christian Eriksen var for tredje kamp i streg med blandt Antonio Contes startende 11, og danskeren havde en vigtig fod med i 2-0-scoringen.
Efter kampen var cheftræner Conte godt tilfreds med sin danske stjerne.
- Perisic' og Eriksens forbedringer gør mig stolt. Barella ankom til Inter og faldt straks godt til.
- Andre spillere har brug for mere tid. Eriksen havde også brug for tid. Han har forstået vores idéer, og det samme gælder Perisic, siger Conte til DAZN ifølge Football Italia.
Grafik: Sofascore
Inter-træneren er naturligvis også glad for sejren over lokalrivalen.
- Selvtilliden stiger, når du slår direkte rivaler. Dagens sejr bekræfter, at vi forbedrer os, og vi skal fortsætte denne vej.
- Gode resultater hjælper os, og det er lettere for mig at få spillerne til at forstå mine idéer.
Inter er ganske godt kørende i Serie A. De har vundet 13 af de seneste 16 kampe. Søndag i næste weekend venter Genoa for Eriksen og Inter-stjernerne.
Eriksen strålede i ydmygelse af Kjær og AC Milan