Da Christian Eriksen var i Danmark for at spille med landsholdet, fyldte han stadig en del i de italienske medier.
Nu er han tilbage i Italien og dermed også tilbage på bænken efter tre landskampe fra start. Søndag var han nemlig ikke en del af Antonio Contes start-11 til Serie A-opgøret mod Torino.
Det har dog ikke begrænset spørgsmålene om den danske stjerne. Snarere tværtimod.
Inden Torino-kampen fortalte Inter-boss Guiseppe Marotta om Eriksens situation.
- Hvis en spiller vil væk fra klubben, holder vi ikke på ham. Christian agerer professionelt, men til januar vil vi afgøre hans fremtid.
- Der er ingen seriøse forhandlinger med nogle klubber i øjeblikket. Vi ser de næste uger an, siger Inter-direktøren til mediet DAZN ifølge flere italienske medier og den altid velinformerede italienske journalist Fabrizio Romano.
Inter vendte søndag 0-2 til 4-2 i Serie A mod Torino uden Christian Eriksen på banen.
Tidligere på ugen ramte Eriksen endnu engang forsiden på den italienske avis Gazzetta dello Sport med base i Milano. De melder om en varm forbindelse til en af Europas helt store klubber - se forsiden og læs mere om det her.
Kontant Conte: Christian har haft sine chancer