Buffon på vej mod sensationelt skifte

Mens klubber som Porto og Leeds har været nævnt som mulige arbejdsgivere for Gianluigi Buffon, er hans gamle venner fra Torino kommet listende

Championship-klubben Leeds er bl.a. en af de klubber, der er ude efter målmandslegenden. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Championship-klubben Leeds er bl.a. en af de klubber, der er ude efter målmandslegenden. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix

Trods en dåbsattest, der afslører, at han efterhånden er blevet 41 år, er der stadig rift om Gianluigi Buffon.

En af dem er Juventus.

Klubben, der udbetalte hans løn i utrolige 17 sæsoner frem til sidste sommer, er angiveligt med i puljen af klubber, der sagtens kan se legenden i truppen.

Det mener Sky Sport Italias journalist Gianluca Di Marzio, der skriver, at de to parter meget vel kan indgå en ny aftale, når reservekeeper Mattia Perrin finder sig en ny arbejdsgiver.

Di Marzio skriver, at Buffon allerede har givet tilsagn om, at han er indstillet på en rolle som reserve for polske Wojciech Szczesny, der har overtaget førstepladsen i målet efter netop Buffon.

Og det kan meget vel være lige præcis det, den tidligere verdensmester higer efter. Et nyt udlandseventyr vil næppe være på mere end et år ad gangen, og det kan ikke være tiltalende for manden, der har en stor familie og mest af alt må have lyst til at vende retur til Italien.

Buffon har den forgangne sæson været på kontrakt med Paris Saint-Germain, men kontrakten var netop etårig og udløber med udgangen af denne måned.

Læs også: Se også: Legenden jubler: Her leverer hun VM's bedste redning

Derfor har der også været ringet og skrevet en del til hans agent på det seneste. For selvom der har været udfald, har Buffon for gud ved hvilken gang bevist, at han er en fremragende målmand på øverste niveau.

Blandt bejlerne er i øvrigt engelske Leeds United, der trods en god sæson i Championship missede oprykningen til Premier League og næste sæson går benhårdt efter den længe ventede oprykning. En aftale med Buffon ville være et kæmpe skridt i den retning.

Et stort minus i den kabale er selvfølgelig, at det vil være et voldsomt skridt nedad rent sportsligt. Ingen topfodbold og slet ikke Champions League.

Det vil han til gengæld kunne snuse til i FC Porto, hvor hans mangeårige rival og kollega, Iker Casillas, risikerer at måtte indstille karrieren efter sit hjerteanfald i foråret.

Den italienske avis Corriere della Sera mener at vide, at Buffon kan se frem til en solid hyre i den portugisiske storklub. Og Buffons agent, Silvano Martina, har bekræftet overfor RTP, at der er kontakt mellem de to parter.

- Buffon vil spille et år mere, og Porto er en klub, han kan lide. Men han har fire børn, og at flytte hele familien er noget, der kræver stor eftertanke. Porto er en stor klub og blandt de vigtigste i Europa. Buffon træffer en beslutning om godt og vel ti dages tid, sagde Martina i weekenden.

Det er nok heller ikke helt skævt at gætte på, at rige kinesiske, amerikanske og arabiske klubejere slikker sig om munden ved tanken om Buffon i deres rækker.

De norditalienske klubber Atalanta fra Bergamo, Parma og Brescia har angiveligt også henvendt sig.

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

Arkivfoto: Ebbe Andersen Sport og Spil For 40 år siden overfaldt Ivan en bolddreng og fik hele stadion på nakken

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere