Buffon tæt på storklub: Men detalje kan spolere alt

Den 40-årige italienske legende får ifølge Tuttosport tirsdag sin straf af UEFA. Ender det med en hård straf skulle Paris Saint-Germain have mulighed for at komme ud af aftalen med målmanden

Den nu tidligere Juventus-målmand Gianluigi Buffon får tirsdag sin straf af UEFA efter den skandaløse afslutning på Champions League-opgøret mod Real Madrid. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Den nu tidligere Juventus-målmand Gianluigi Buffon får tirsdag sin straf af UEFA efter den skandaløse afslutning på Champions League-opgøret mod Real Madrid. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Tirsdag er dommens dag for Gianluigi Buffon.

Her finder den 40-årige italienske målmandslegende ud af, hvor hårdt UEFA straffer ham for udvisningen mod Real Madrid og det verbale angreb på Michael Oliver.

Den engelske dommer smed Buffon ud af den dramatiske Champions League-kvartfinale, da italieneren lagde hånd på ham i forbindelse med et kontroversielt straffespark.

Buffon og hele Juventus-lejren var rasende på Oliver, og målmanden fortsatte efter slutfløjt. Han beskrev blandt andet Oliver som et dyr, der var udstyret med en skraldespand i stedet for et hjerte.

Stjernemålmanden undskyldte siden, men slipper naturligvis ikke for straf. Og netop straffens længde kan blive meget afgørende for, hvor Buffon fortsætter sin karriere.

Den 40-årige målmand er netop stoppet i Juventus efter 17 år i klubben, og han bliver kraftigt kædet sammen med Paris Saint-Germain.

Ifølge Corriere dello Sport har Buffon en kontrakt liggende fra den ambitiøse franske klub, som bare mangler hans signatur.

En anden stor italiensk sportsavis, Gazzetta dello Sport, skriver også om en varm forbindelse mellem Buffon og Paris, men ifølge avisen så skulle der var en kattelem i kontrakten.

Er UEFA’s straf til Buffon for hård, kan franskmændene angiveligt trække sig.

Det er Tuttosport, der skriver, at UEFA's disciplinærkomite fælder dom over Buffon tirsdag. Selve udvisningen kommer formentlig til at koste ham én eller to karantænedage.

Så er spørgsmålet, hvor mange dage hans verbale udbrud kommer til at koste ham - og om det i sidste ende kommer til at koste ham aftalen med Paris.

Se situationen, da Gianluigi Buffon bogstaveligt talt så rødt:

Se også: Exit lurer: Ronaldo har sagt farvel til holdkammerater

Se også: Iskold Åge: Ingen undskyldning til landsholds-rebel

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere