Buffons hilsen til afdød kollega tager pusten fra dig

Gianluigi Buffon brød sin egen regel om ikke at snakke om andres personligheder - men han kunne ikke holde sig tilbage, da vennen Davide Astori døde. Se hans gribende afsked herunder

Den italienske fodboldverden er i chok. Serie A-kampene er udsat på en i sandhed sort søndag, hvor Fiorentinas anfører Davide Astori blev fundet død i den hotelseng, han overnattede i forud for kampen mod Udinese.

Den blot 31-årige italienske landsholdsspiller var måske ikke det store navn uden for støvlelandet, men hjemme i Italien - og specielt blandt kollegerne - var Astori en afholdt person.

Det illustreres med al ønskelig tydelighed i den hilsen, målmandslegenden Gianluigi Buffon sendte fra sin Instagram-konto.

Nodar Kumaritashvili blev dræbt i et af forløbene til OL konkurrencen i kælk. Efterfølgende blev han fløjet hjem og lagt på li de parade. Foto: AP Sport og Spil Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm

Juventus-kaptajnen har spillet et hav af kampe mod Astori, og de to har som anførere og landsholdskammerater trykket næver mange gange.

Det har gjort indtryk på Buffon, der derfor heller ikke holder sig tilbage i sin hjertegribende afsked med vennen - der her er gengivet i en lettere forfejlet engelsk version:


- Hej, kære Asto.

- Jeg har sjældent offentligt udtrykt tanker om andre, for jeg har altid ment, at skønheden og det enestående i forhold - gensidig respekt og kærlighed - ikke bør udnyttes eller udbasuneres over for dem, der ikke har fintfølelse nok til at respektere visse bånd.

- I dit tilfælde gør jeg en undtagelse til min regel, for du har en ung hustru og familiemedlemmer, der lider. Men specielt din lille pige fortjener at vide, at hendes far i alle aspekter var et ORDENTLIGT MENNESKE ... ET STORSLÅET ORDENTLIGT MENNESKE.

- Du var det bedste eksempel på en gammel og for længst glemt verden, hvori værdier som altruisme, elegance, uddannelse og respekt for andre herskede.

- Jeg hylder dig, for du var en af de største sportspersonligheder, jeg har mødt.

- RIP.

- Din skøre Gigi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På det italienske landshold kæmpede Astori og Buffon side om side. Her fra landskampen mod Holland for et år siden. Foto: imago/Pro Shots/ All Over Press
På det italienske landshold kæmpede Astori og Buffon side om side. Her fra landskampen mod Holland for et år siden. Foto: imago/Pro Shots/ All Over Press

Stærke ord fra en anden stor sportspersonlighed.

I det hele taget har sympati-skrivelserne regnet ned over Astori denne søndag. Her følger et begrænset udvalg:

Se også: Italien i sorg: Aflyser samtlige kampe efter tragedie

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere