Bye bye, Balotelli: Liverpool-flop på vej hjem

Den italienske angriber Mario Balotelli har været en stor skuffelse i Liverpool, og nu det da også ud til, at den kontroversielle spiller meget snart bliver præsenteret i sin tidligere klub AC Milan

Mario Balotelli er meget snart fortid i Liverpool. (Foto: AP)
Mario Balotelli er meget snart fortid i Liverpool. (Foto: AP)

Da Liverpool sidste sommer hentede Mario Balotelli til klubben, spærrede de fleste øjnene op over. Italieneren var eftertragtet efter en fornuftig sæson for AC Milan sæsonen forinden, og derfor så man det som et kæmpe scoop af Liverpool at hente angriberen til Merseyside.

Men den kontroversielle angriber har i den grad floppet i den røde trøje.

Den tidligere Manchester City-spiller nåede kun at optræde 28 gange for klubben i alle turneringer sidste sæson, og han bidrog kun med fire scoringer.

Se også: Balotelli lavede selvmål fra midten

Liverpools manager Brendan Rodgers har da haft fravalgt Balotelli i flere kampe, og derfor har pilen peget på en exit fra klubben dette transfervindue.

Og den exit kommer til at ske meget snart, hvis man skal tro de italienske medier.

Både Sky Sport Italia og den pålidelige Gianluca Di Marzio meddeler om, at Balotelli er på vej tilbage til AC Milan på en lejeaftale. Angriberen har angiveligt allerede mødtes med holdets træner Sinisa Mihajlovic lørdag, og det ventes, at den 25-årige italienske landsholdsspiller efter planen skal gennemgår det obligatoriske lægetjek mandag.

Man får ikke venner ved at tisse på dem, Mario (Foto: AP) Premier League - 5. aug. 2015 - kl. 21:10 Kontroversielle Balotelli tissede på holdkammeraterne

Milans ejer Adriano Galliani blev spurgt ind til den mulige handel, om han afkræftede bestemt ikke en mulig handel.

-  Visse kærlighedsforhold dør aldrig. De danner enorme cirkler, og så vender de tilbage, udtalte han.

Mario Balotelli har kontrakt med Liverpool indtil sommeren 2018.

TV: På trods af meget lidt spilletid er Balotelli altid en mand for at skabe kontroverser og opmærksomhed på sig selv. Som denne situation, hvor en Liverpool-tilhænger reddede angriberen fra et rødt kort midt i et opgør.

Gense situationen her:

15 kommentarer
Vis kommentarer