Carpi tæt på første Serie A-sensation

Carpi var tæt på at snuppe alle tre points ude imod Palermo, der dog lidt heldigt reddede 2-2

Uros Djurdevic forhindrede Carpi i at snuppe alle tre point, da han headede Palermo på 2-2 i søndagens kamp på Sicilien (Foto: AP)
Uros Djurdevic forhindrede Carpi i at snuppe alle tre point, da han headede Palermo på 2-2 i søndagens kamp på Sicilien (Foto: AP)

Carpi skabte en større eufori i Italien, da holdet rykkede op i Serie A stik imod alle odds. Her fik oprykkerne en hård start med en 5-2 lussing imod Sampdoria. Efterfølgende var man tæt på point på hjemmebane, hvor Inter dog stjal sejren, men søndag kom det resultat, sensationsholdet havde sukket efter.

På udebane var Carpi endda tæt på at snuppe alle tre points, da Palermo tog imod. Det var ellers hjemmeholdet, der sikrede en god start efter bare fem minutters spil. Oscar Hiljemark kom alene igennem efter en god stikning, og bragte sikkert Palermo i spidsen. Her gav Carpi dog ikke op, og slog tilbage.

Se også: LIVE-TV: Se alle Serie A-kampe her

Roberto Vitiello forsøgte at stoppe en farlig situation fra Carpi, men fik klodset sendt bolden i eget net til 1-1. Palermo pressede på for at komme foran på ny frem mod pausen, der dog blev en realitet med cifrene 1-1.

Carpi kom fint ud til anden halvleg, og det skulle give pote. Ryder Matos fandt Marco Borriello med en fornem aflevering, og alene igennem svigtede Carpi-profilen ikke. Med 1-2 på tavlen skulle Palermo nu på jagt, hvis man skulle forhindre en større ydmygelse imod oprykkerne.

Se også: Straffepark redder ét point til kriseramte Juventus

Den blev dog først afvist helt til sidst. Tre minutter før tid nåede Uros Djurdjevic frem til et godt indlæg, og pandede udligningen i nettet til slutcifrene 2-2. En skuffende afslutning for Carpi, der dog formentlig havde solgt kampen for 2-2 på forhånd.

Netop 2-2 blev populære cifre søndag i Serie A. Om de otte første aktører havde aftalt at skabe underholdning på måltavlen vides ikke, men samtlige af de fire første opgør sluttede med cifrene 2-2 på måltavlen:

Palermo - Carpi 2-2

Empoli - Napoli 2-2

Verona - Torino 2-2

Sassuolo - Atalanta 2-2

Kampene mellem Lazio og Udinese samt opgøret mellem Inter og AC Milan venter senere søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer