Christian Eriksen debuterer med sejr

Den danske stjerne debuterede med en sejr på sin anden dag som Inter-spiller, da han sammen med sine holdkammerater besejrede Fiorentina i den italienske pokalturnering

Video/redigering: Reuters via Ritzau Scanpix/Morten Parsner

Christian Eriksen debuterede onsdag aften med en sejr, da Inter slog Fiorentina 2-1 i Coppa Italia-kvartfinalen.

Begejstringen har været til at føle i Milano såvel som på Inters hjemmebane San Siro. Længe før og naturligvis under kampen.

Allerede under opråbene af spillernes navne, fik Eriksen den ubetinget største hyldest fra publikum, selvom han blev introduceret som en af reserverne.

De håbefulde fans skulle dog vente lidt, før de fik deres nye stjerne at se.

Danskeren kunne såvel som Inter-tilhængerne kun se til, mens hans nye holdkammerat Antonio Candreva sparkede bolden i nettet ind efter en tværpasning fra Lautaro Martinez i første halvleg.

Hjemmepublikummet på San Siro kunne dog ikke få lov til at overvære en hyldest-indskiftning af Christian Eriksen, for danskeren kom først ind, da det spidsede til.

Gæsterne kom således ud til anden halvleg med en helt anden energi, og kort efter pausen udlignede Firenze-mandskabet i forbindelse med et hjørnespark, hvor Martin Caceres steg til vejrs og fik bragt lighed i regnskabet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Alvorens time
Om det var derfor, skal være uvist, men Antonio Conte tøvede ikke med at reagere. Inter-bossen sendte få minutter senere sit nye stjerneindkøb i aktion 

Der var spillet 66 minutter, da Eriksen byttede med Alexis Sanchez og fik sin debut.

Det gav omgående pote! Blot et minut efter danskerens éntre fik Inter fik bragt sig foran 2-1 på et smukt mål af Nicolo Barella.

Den nye dreng i klassen ville dog også selv lege med, og der gik ikke længe, før Eriksen nåede at teste Pietro Terracciano i Fiorentina-målet.

Det krævede dog ikke den store redning, men til syvende og sidst var der heller ikke behov for mere fra Inters side.

For værterne trak sig sejrrigt fra opgøret og er nu et skridt tættere på pokalfinalen.

Inden da er der måske mere spilletid til Eriksen i weekenden, når Inter skal forbi Jens Stryger Larsen og Udinese i Serie A.

Christian Eriksen blev hyldet af de sit nye hjemmepublikum inden kampstart. Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen blev hyldet af de sit nye hjemmepublikum inden kampstart. Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Lars Poulsen Fodbold - 29. jan. 2020 - kl. 20:37 Eriksen tager Milano med storm

Thomas Helveg røg direkte fra AC Milan til ærkerivalerne Inter i 2003. Foto: Eddy Lemaistre/Getty Images Italiensk fodbold - 29. jan. 2020 - kl. 10:43 - Han kan tage dem til næste niveau

Se også: United bekræfter: Tæt på kæmpe transfer

47 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere