Cornelius og Cristiano stjæler showet

Andreas Cornelius scorede en enkelt gang, og Cristiano Ronaldo scorede to gange, da Juventus slog Parma 2-1

Den danske angriber scorede mod Juventus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Den danske angriber scorede mod Juventus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo og Andreas Cornelius var profilerne, da Juventus sent søndag på hjemmebane besejrede Parma 2-1 i Serie A.

Ronaldo bombede to gange i sejren, mens Cornelius igen scorede for Parma, da danskeren udlignede til 1-1 på et flot hovedstød i anden halvleg.

For Juventus var sejren særdeles opmuntrende, da mesterholdet dermed på førstepladsen er fire point foran Inter i topstriden.

Inter skuffede tidligere søndag med 1-1 ude mod Lecce fra den tunge ende af rækken, og Juventus topper dermed med 51 point, mens Inter og Lazio følger efter med henholdsvis 47 og 45 point.

Parma har 28 point på syvendepladsen.

Første halvleg lignede en målløs affære, men to minutter før pausefløjtet trak Ronaldo ind i feltet i venstre side og trykkede af, og bolden ændrede via en Parma-forsvarsspiller retning og endte i mål, og så var Juventus foran 1-0.

Et minut før pausen blev Andreas Cornelius så skiftet ind, og ti minutter inde i anden halvleg dukkede danskeren op og hamrede bolden i mål med et flot hovedstød til 1-1 efter et hjørnespark.

Cornelius kom på tavlen, men da Cristiano Ronaldo scorede to gange, blev det ikke til point for Parma. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Cornelius kom på tavlen, men da Cristiano Ronaldo scorede to gange, blev det ikke til point for Parma. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Det var Cornelius' syvende ligascoring i denne sæson, og han scorede også i Parmas seneste ligakamp mod Lecce.

Parma fik dog ikke lov at nyde uafgjort i Torino længe, for Ronaldo slog til tre minutter senere.

Paulo Dybala fandt Ronaldo, der i løb i feltet sendte bolden i mål og Juventus på 2-1 med sin sæsontræffer nummer 16 i Serie A.

Gæsterne jagtede en udligning i de sidste ti minutter og pressede Juventus højt oppe på banen, mens Cornelius tog de hårde slagsmål i front.

Ronaldo havde flere muligheder for et hattrick og forsøgte sig blandt andet med et skud og et hovedstød i kampens sidste minut.

I tillægstiden formåede Parma atter at presse Juventus, men der blev ikke scoret mere i kampen.

Marcus Rashford er ude i op til seks uger. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix Premier League Solskjær bekræfter: Dårligt nyt for stjernen

FCK har ikke budt på angriberen Patryk Klimala, skriver klubben på deres Twitter-profil. Foto: Jens Dresling FC København FCK med sjælden udmelding: Vi har ikke budt på ham

Christian Eriksen er ikke langt fra et skifte til Inter. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Inter-boss fortæller nyt om Eriksen

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

Den danske landsholdskaptajn Simon Kjær skal hjælpe Milan tilbage mod tidligere tiders storhed. Foto: Lars Poulsen Plus Legenden ville have Kjær: Bliver chef i Milan

29 kommentarer
Vis kommentarer