Corona tvinger Eriksen ud

Den danske Inter-spiller er røget ud af det hotel i Milano, hvor han boede. Det er lukket på grund af corona og har aflyst alle reservationer

Italien er forvandlet til det rene kaos, efter coronavirussen har fået fat - få overblikket her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix.

Coronavirussen var ved at gøre Christian Eriksen hjemløs.

Den danske Inter-stjerne har fortsat ikke fundet nogen permanent bolig i Milano efter skiftet fra engelske Tottenham, og han har derfor boet på hotel sine første uger i Norditalien.

Men nu er Eriksen og familien røget ud af hotellet i det centrale Milano. Det skriver den italienske avis La Repubblica.

Coronavirussen er meget udbredt i Norditalien, og det hotel, som Eriksen boede på, er nu helt lukket og har aflyst alle reservationer.

Det skete samme i øvrigt dag, som Inter-spillerne blev sendt i isolation.

Avisen skriver ikke, hvilket hotel der er tale om, men Eriksen tilbragte sine første dage i Milano på det mondæne Excelsior Hotel Gallia.

Ifølge La Repubblica har Inter fundet et nyt midlertidig hjem til Christian Eriksen og danskerens familie.

Inter mødte søndag Juventus. Kampen blev spillet for tomme tribuner. Tidligere på ugen kom det frem, at Juve-spilleren Daniel Rugani var blevet smittet med coronavirussen. Foto: Claudio Villa / Inter / Getty Imgages
Inter mødte søndag Juventus. Kampen blev spillet for tomme tribuner. Tidligere på ugen kom det frem, at Juve-spilleren Daniel Rugani var blevet smittet med coronavirussen. Foto: Claudio Villa / Inter / Getty Imgages

Inter valgte midt på ugen at suspendere al træning, efter det kom frem, at Juventus-spilleren Daniele Rugani som den første Serie A-spiller var blevet testet positiv for coronavirussen.

Juventus og Inter mødtes i sidste weekend, og Torino-klubben har naturligvis også suspenderet al træning og sendt spillerne hjem.

Inter skulle torsdag have mødt Getafe i Europa League, men den kamp blev aflyst af UEFA, da den spanske klub nægtede at tage til Milano.

Nu er også returmødet i Spanien blevet udsat på ubestemt tid.

Mario Balotelli har fået folk på nakken efter sin corona-joke. Foto: Ciro De Luca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 13. mar. 2020 - kl. 10:20 Dumsmart Balotelli i store corona-problemer

Se også: Trods FCK-nederlag: Danmark tæt på magisk plads

Se også: Farvel EM - Farvel Åge!

4 kommentarer
Vis kommentarer