Coronasmitte rammer Milan før storkamp

Gianluigi Donnarumma og Jens Petter Hauge er smittet med coronavirus før Milans kamp mod Roma

Highlights: Norsk juvel scorede i Milans sejr på Celtic Park. Video: Discovery Networks Danmark

Milan er svækket til mandagens storkamp hjemme mod Roma på grund af coronavirus.

Mandag meddeler Milano-klubben, at førstemålmand Gianluigi Donnarumma er smittet og derfor ikke kan spille kampen.

Det samme er tilfældet med klubbens norske nyerhvervelse, Jens Petter Hauge.

Også Matteo Gabbia meldes ude som følge af coronasmitte.

Milans svenske stjernespiller, Zlatan Ibrahimovic, var også coronasmittet tidligere i oktober, men han var allerede klar til den seneste kamp mod Inter, hvor Ibrahimovic scorede to gange i sejren på 2-1.

Milan har i det hele taget fået en glimrende start på Serie A-sæsonen. Holdet fører rækken med maksimumpoint efter fire kampe og kan med en sejr over Roma øge afstanden til nummer to, Napoli, til fire point.

Kampen mod Roma har kickoff klokken 20.45.

Høflige Klopp mente, at FC Midtjylland tabte for stort til Atalanta i første runde. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix Sport Liverpool forpurrede Klopps interesse i FC Midtjylland

På billedet har Kasper Junker netop scoret på San Siro mod Milan for en måned siden. I Norge bomber han også mål ind. 14 kasser i de 17 kampe, han har spillet, er det indtil videre blevet til. Arkivfoto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Skandinavien Dansker sender sin klub tættere på første mesterskab

 

0 kommentarer
Vis kommentarer