Dansk stortalent forlænger med Milan

Den blot 19-årige Andreas Jungdal har forlænget sin aftale med AC Milan til sommeren 2024

Andreas Jungdal varmer op inden en kamp mod Atalanta. Foto: Jonathan Moscrop, Ritzau Scanpix
Andreas Jungdal varmer op inden en kamp mod Atalanta. Foto: Jonathan Moscrop, Ritzau Scanpix

Simon Kjær er ikke den eneste dansker, som er at finde i AC Milans trup.

Træneren Stefano Poli har i denne sæson haft den unge Andreas Jungdal i truppen som reservemålmand, og den 19-årige er ikke en spiller, som italienerne har i sinde at miste.

Derfor har klubben forlænget med den tidligere Vejle-målmand, så kontrakten mellem de to parter nu løber til sommeren 2024.

Storholdet mistede denne sommer europamesteren Gianluigi Donnarumma til PSG, og det har givet plads i truppen til den unge dansker, som endnu har sine første minutter til gode for førsteholdet.

Milan indtager på nuværende tidspunkt andenpladsen i Serie A. Holdet har efter otte kampe vundet syv kampe og spillet en uafgjort.

Andreas Jungdal har repræsenteret Danmark på U17, U18 og U20-niveau. Seneste kamp i rødt og hvidt for Jungdal var i en 1-0 sejr mod Irland i juni.

Simon Kjær fortæller om tilværelsen i AC Milan

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter