Dansk stortalent i stjerne-kabale

Efter endnu en stabil sæson i Sampdoria kan Joachim Andersen blive en del af en større kabale, der kan sende ham til en af de absolutte topklubber

I Danmark har Joachim Andersen gået under radaren. Men i Genoa er han en kæmpe stjerne. Foto: Ritzau Scanpix / Daniele Mascolo
I Danmark har Joachim Andersen gået under radaren. Men i Genoa er han en kæmpe stjerne. Foto: Ritzau Scanpix / Daniele Mascolo

Gennaro Gattuso har efterladt et gabende hul i trænersædet hos AC Milan, og det kan komme den danske Serie A-stjerne Joachim Andersen til gode.

Rygterne i det største italienske sportsmedie, Gazetta dello Sport, svirrer om, at 23-årige Andersens nuværende træner i Sampdoria, Marco Giampaolo, er på nippet til at overtage roret på den milanesiske skude.

Netop Giampaolo har et blødt punkt for Joachim Andersen, der lige nu er i Danmark for at forberede sig til den kommende U21-slutrunde.

Således beretter Football Italia om, at hvis 51-årige Giampaolo skriver under med AC Milan, er den danske forsvarsstyrmand selvskrevet til at følge ham i hælene sammen med belgiske Dennis Praet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ekstra Bladet besøgte i januar Joachim Andersen, hvis drømmeklub er Real Madrd. Foto: Tariq Mikkel Khan
Ekstra Bladet besøgte i januar Joachim Andersen, hvis drømmeklub er Real Madrd. Foto: Tariq Mikkel Khan

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

Den bedste træner
Joachim Andersen selv er også begejstret for den italienske træner.

Da Ekstra Bladet besøgte stortalentet i Genoa tilbage i januar, fortalte han, at Giampaolo er den bedste træner, han nogensinde har haft.

- Jeg har lært nogle ting, jeg aldrig har hørt om før, og det har virkelig hjulpet mig meget, sagde han dengang.

AC Milan-legenden Paolo Maldini ser ud til at blive teknisk direktør i klubben, og det er ham, der har udset sig Giampaolo.

På listen over mulige trænere har Simone Inzaghi, Maurizio Sarri og Antonio Conte tidligere været nævnt.

Men Giampaolo er ikke helt færdig endnu i Sampdoria, selvom klubben allerede nu kigger efter en afløser.

- Der er så mange kandidater, og Pioli er én af dem, lyder det fra vicepræsident Antonio Romei om den mulige nye træner Stefano Piolo.

- Lige nu er det bare rygter om, at han er på vej ud, men vi er ved at være vant til dem. Giampaolo er en stor træner, som bliver sat i forbindelse med store klubber - men det er Sampdoria også

Artiklen fortsætter under billedet ...

Landstræneren for det danske landshold, Åge Hareide, har et godt øje til unge Andersen. Foto: Anders Kjæbye
Landstræneren for det danske landshold, Åge Hareide, har et godt øje til unge Andersen. Foto: Anders Kjæbye

Se også: Medie: Tottenham lurer stadig på dansker

Alle vil have ham
Joachim Andersen har spillet en sensationel sæson i Sampdoria med få udsving, og han bliver jævnligt nævnt omkring nogle af Europas største klubber.

Atletico Madrid, Manchester United, Tottenham og Arsenal er blot nogle af de klubber, der er blevet bragt i spil efter nytår.

AC Milan endte på en femteplads og skal dermed spille Europa League næste sæson, mens Sampdoria sluttede på en niendeplads i den nyligt afsluttede Serie A-sæson.

Du kan læse alt om Ekstra Bladets møde med forsvarsgeneralen her:

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere