Dansk stortalent: Jeg vil ikke til Brøndby

Patrick Olsen lader til at være færdig i italienske Inter, men han er ikke voldsomt interesseret i Superligaen. Håbet er at blive i udlandet

Den tidligere Brøndby-spiller Patrick Olsen har ingen planer om at drage mod Superligaen og ungdomsklubben Brøndby, når han skal væk fra italienske Inter. (Foto: AP/Damian Strohmeyer)
Den tidligere Brøndby-spiller Patrick Olsen har ingen planer om at drage mod Superligaen og ungdomsklubben Brøndby, når han skal væk fra italienske Inter. (Foto: AP/Damian Strohmeyer)

Tidligere ungdomslandsholdsspiller Patrick Olsen træner i øjeblikket med i Brøndby, hvor han kender træner Thomas Frank fra deres fælles tid på U/17-landsholdet, ligesom han er fra Brøndby og skiftede den danske klub ud med Inter tilbage i 2012.

Midtbanespilleren har i denne uge fået lov til at holde formen ved lige hos sin tidligere klub, efter han hele 2014 var udlejet fra Inter til Strømsgodset med begrænset succes. Det blev til meget lidt spilletid i den norske klub.

Se også: Tottis mål-selfie skaber derby-ballade

Nu er 20-årige Patrick Olsen, der har kontraktudløb til sommer, så officielt tilbage på sin Inter-kontrakt, men de to parter arbejder på at finde en løsning, fortæller han. Og det kan meget vel blive et farvel til den italienske klub.

- Nu må vi se, hvad der sker. Jeg har aftalt med Inter, at jeg lige træner med her, mens vi finder ud af, hvad der skal ske. De skal have holdet på plads, og jeg skal have spilletid, siger Patrick Olsen til tipsbladet.dk.

Se også: Benitez raser mod Juventus: Spiller ikke på lige vilkår

- Det kan være en mulighed at forlænge min aftale, hvis jeg bliver udlejet. Jeg kigger ikke så meget selv, men venter på at høre fra min agent, om der er nogle tilbud.

Midtbanespilleren har været udråbt som et af de største talenter i dansk fodbold, men han har de sidste par år ikke helt fået det til at fungere. Derfor forstår han vigtigheden af, at han nu får førsteholdsfodbold.

Se også: Toptræner sendt til tælling: Den sad lige i skallen

- Jeg kigger lige nu på, hvor der er bedst mulighed for at få spilletid. Det er vigtigt i ungdomsårene. Jeg er stadig en ung gut, så jeg skal finde en klub, der vil lade mig spille. Det var også lidt tanken med skiftet til Norge, men sådan skulle det ikke være, siger Patrick Olsen, der ikke mener, et skifte til Brøndby er i tankerne.

- Det primære formål med at træne her i Brøndby er at holde mig i gang. Jeg har savnet fodbold. Den norske liga sluttede i november, så jeg har gået snart to måneder uden at spille. Og jeg spillede jo heller ikke meget i Strømsgodset, så jeg glæder mig helt vildt over at træne igen.

Se også: Tottis store derby-dag: Scorede - og fejrede med selfie

- Superligaen er ikke min førsteprioritet, men det kan selvfølgelig være, der kommer et super tilbud. Jeg vil helst være i udlandet, hvor jeg føler, jeg hører hjemme. Nu har jeg prøvet udlandet, og det er lige mig, fordi der er fokus på lidt andre ting, og der er en helt anden og større fodboldkultur. Så det kan være et skifte til England, Tyskland, Frankrig eller Holland. Ja, næsten alle andre steder end Danmark. Der er selvfølgelig lige Brøndby-fansene, som er gode, så det må fedt at spille for dem, siger Patrick Olsen.

Patrick Olsen ved godt, at han står foran et vigtigt år, for det er nu, han skal vise, hvad han er lavet af.

- Jeg har helt sikkert nogle klubber og personer, som jeg skal vise, har taget fejl. Men det er nu helt opt il mig selv, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere