Dansk teenager fik Serie A-debut: - Det er super fedt

Den tidligere Lyngby-spiller Jens Odgaard fik sine første Serie A-minutter for Sassuolo. Den 19-årige angriber fik det sidste kvarter af opgøret mod SPAL

Den tidligere Lyngby-angriber Jens Odgaard fik søndag debut i Serie A for Sassuolo. Foto: Emilio Andreoli/Getty Images
Den tidligere Lyngby-angriber Jens Odgaard fik søndag debut i Serie A for Sassuolo. Foto: Emilio Andreoli/Getty Images

Dansk fodbold har fået endnu en Serie A-spiller.

Den 19-årige angriber Jens Odgaard fik søndag eftermiddag debut i den bedste italienske række, da han fik det sidste kvarter for Sassuolo i hjemmekampen mod SPAL.

Odgaard afløste den tidligere Juventus-spiller Alessandro Marti i opgøret, der endte 1-1.

- Det er super fedt at få min debut. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke vinder kampen. Vi gjorde rigtig mange gode ting, men vi må bare videre til næste kamp og arbejde hårdere til træning, siger Jens Odgaard til Ekstra Bladet.

Den teknisk stærke angriber slog i en ung alder sit navn fast, da han var en del af Lyngbys bronzehold i sæsonen 2016/17.

Han fik 16 Superliga-kampe, inden han i sommeren 2017 skiftede til storklubben Inter, hvor han i sidste sæson spillede på klubbens bedste ungdomshold.

I sommer gik turen videre til Sassuolo, og nu er det endelig blevet til minutter i Serie A.

Odgaard havde håbet at få spilletid noget tidligere, men tiden i Sassuolo har været præget af skader, og det har forsinket debuten.

- Jeg har kæmpet med små skader, næsten siden jeg startede i klubben. Derfor var det også rigtig godt at kunne være med igen og spille sammen med holdet, siger Jens Odgaard.

Sassuolo er placeret solidt i midten af Serie A og er så godt som sikret en ny sæson.

Odgaard er af de største dansker angrebstalenter, og den tidligere Lyngby-mand har scoret 22 gange i 39 kampe for diverse ungdomslandshold.

Se også: Juventus nærmer sig mesterskab efter ny sejr

Se også: Skaderegn! United skrev bizar historie i ærkefjendeopgør

Også når det gælder løn, er Brøndbys Kamil Wilczek et par skridt efter FCKs Andreas Bjelland. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Scorer kassen: Her er lønkongen i DIN Superligaklub

Se også: Braithwaite blev helten til sidst

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere