Dansker spærret inde: Det ser dystert ud

Jens Stryger Larsen må ikke bevæge sig længere end 200 meter væk fra sit hjem i Udine

hårde tider for Jens Stryger i Italien. Foto: Andrea Spinelli/Alamy Live News
hårde tider for Jens Stryger i Italien. Foto: Andrea Spinelli/Alamy Live News

Jens Stryger Larsen er fanget i Italien på grund af corona-virussen. Det hårdt prøvede land har lukket helt ned, og det gælder naturligvis også fodboldspillerne.

Den danske Udinese-spiller har stort set været indenfor i de seneste fire uger:

- Jeg har en motionscykel - det er stort set det eneste motion, jeg kan lave. Jeg har en lille gård, jeg kan være ude i, og hvor jeg kan lave forskelligt gymnastik. Jeg kan ikke løbe udenfor, da der er et påbud om, at man maksimalt må være 200 meter fra sit hjem, siger Jens Stryger Larsen til Viasat Sport Live.

I forhold til at få gang i sæsonen igen, siger danskeren:

- Den ene dag tror jeg på det, og den næste tror jeg ikke på det. Det er svært at forudsige ret meget i den her tid. Lige nu er der ikke en fast dato på, hvornår vi kan genoptage træningen. Det ser dystert ud lige nu.

Se også: Officielt: København vil være EM-vært i 2021

Se også: Koster milliarder at udsætte EM

Det er svært at se, hvordan Simon Kjær og Christian Eriksen skal være med i de to landskampe, hvis DBU skal overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om to ugers karantæne, når man kommer fra et område som Norditalien. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 9. mar. 2020 - kl. 12:13 Coronakaos: Danmark uden stjerner

5 kommentarer
Vis kommentarer