Danskerklub fyrer træner

Genoa fyrer Thiago Motta og ansætter Davide Nicola i bundklubben med Schöne, Ankersen og Lerager i truppen

Lasse Schöne og hans to danske holdkammerater får ny træner i Genoa. Foto: REUTERS/Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Lasse Schöne og hans to danske holdkammerater får ny træner i Genoa. Foto: REUTERS/Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Lasse Schöne, Peter Ankersen og Lukas Lerager skal have ny træner i Genoa.

Det meddeler klubben nu på Twitter.

Efter fyringen af Thiago Motta og ansættelsen af Davide Nicola for de næste seks måneder med option på en forlængelse er klubben nu på sin tredje træner i sæsonen.


Den tidligere Crotone- og Udinese-træner ankom til havnebyen fredag aften for at forhandle de sidste detaljer på plads med klubpræsident Enrico Preziosi, skriver football-italia.

46-årige Nicola var selv spiller i klubben i seks sæsoner fra 1995-98 og igen i 1999-2002.

Genoa er i øjeblikket bundhold i Seria A med kun to sejre, fem uafgjorte og ti nederlag.

Se også: Dansk landsholdsspiller trender efter rygte: Kom hjem!

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere