Danskerklub sænket syv minutter inde i overtiden

En scoring syv minutter inde i overtiden sikrede Milan en 1-0-sejr over Jens Stryger Larsens Udinese søndag

Jens Stryger Larsen kunne sammen med Udinese-holdkammeraterne ærgre sig over at smide et point i 97. minut. Foto: AP
Jens Stryger Larsen kunne sammen med Udinese-holdkammeraterne ærgre sig over at smide et point i 97. minut. Foto: AP

Jens Stryger Larsen var med i hele opgøret, men den danske landsholdsspiller vil næppe huske tilbage på mødet søndag 4. november med AC Milan i Serie A.

Her så opgøret ud til at ende 0-0, inden det hele eksploderede dybt inde i overtiden.

Først fik Udineses Bram Nuytinck rødt kort for et groft frispark fem minutter inde i den tillagte tid, og to minutter senere scorede gæsterne så målet, der sikrede 1-0-sejren i det 97. minut.

Alessio Romagnoli sparkede bolden i mål, efter at milaneserne havde fået lov at trille bolden rundt til hinanden længe i hjemmeholdets straffesparksfelt.

Scoringen fik Romagnoli til at smide trøjen, da han fejrede sejrsmålet med holdkammerater både på og uden for banen, hvilket indbragte ham en advarsel.

Dramaet var dog langt fra forbi, da linjevogteren løftede flaget, men målet blev derefter godkendt af VAR-systemet (Video Assistant Referee).

Det var anden gang på få dage, at forsvarsspilleren sikrede Milan en sejr i overtiden med en scoring.

Onsdag var det således også Romagnoli, der scorede målet i overtiden, der sikrede Milan en 2-1-sejr over Genoa.

De tre point betyder, at Milan indtager fjerdepladsen i Serie A med 21 point ligesom Lazio, der har en dårligere målscore.

Udinese ligger tungt på 16.-pladsen med ni point, som er skrabet sammen i 11 ligakampe i denne sæson.

Foran Milan ligger Napoli og Inter med 25 point, mens Juventus topper rækken med 31 point.

Alle tre tophold sejrede i weekenden.

Foto: Kenneth Meyer Superligaen - 4. nov. 2018 - kl. 19:57 Politimand indlagt efter fodboldballade: 70 betjente udsat for vold

Se også: Efter jubel-år: Dansk sportsstjerne gift med kæresten

Se også: Ståle langer ud: Pokalturneringen er helt godnat

Stor succes på banen, men uden for græsset har Brøndbys nye sportsdirektør været ramt af kræft, mens drømmevillaen blev solgt på grund af sønnens sjældne sygdom. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fra syg søn og testikelkræft til kæmpe-job i Brøndby

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere