Danskermøde endte i afklapsning

En Simon Kjær-fejl var tæt på at koste et mål, da AC Milan sikkert slog Bologna med 5-1 i Serie A

AC Milan har været velspillende, efter at Serie A blev genstartet. (Arkivfoto) Foto: Alessandro Garofalo/Reuters
AC Milan har været velspillende, efter at Serie A blev genstartet. (Arkivfoto) Foto: Alessandro Garofalo/Reuters

AC Milan fortsatte lørdag sin fine form efter coronapausen, da Bologna på San Siro i Milano blev nedlagt med cifrene 5-1.

Det var sjette sejr i otte ligakampe for Simon Kjær og co., efter at Serie A blev sat i gang igen. De to andre kampe endte uafgjort.

Lørdagens tre point sender hvert fald for en stund milaneserne op på sjettepladsen med 56 point.

Det er et færre end Roma på femtepladsen og tre mere end Napoli på syvendepladsen. Begge hold har dog en kamp i hånden i forhold til Milan.

Simon Kjær var som sædvanlig med fra start for hjemmeholdet, mens Andreas Skov Olsen blev skiftet ind efter 75 minutter for Bologna.

Belgiske Alexis Saelemaekers sendte Milan på vinderkurs efter cirka ti minutter. Hakan Çalhanoglu fulgte op og gjorde det til 2-0 et lille kvarter senere.

Lige inden pausen fik Bologna så skabt en smule spænding, da Takehiro Tomiyasu bankede bolden op i målhjørnet og reducerede til 1-2.

Milan gik dog ikke i panik. 12 minutter inde i anden halvleg var 2-1 blevet til 4-1 efter mål af Ismael Bennacer og Ante Rebic.

Med cirka et kvarter tilbage kom Simon Kjær i fokus.

Den danske landsholdsanfører sendte en alt for vag afslutning tilbage mod Milan-keeper Gianluigi Donnarumma. Det førte til, at målmanden i et forsøg på at nå bolden inden Bolognas Andri Baldursson begik, hvad der endte med at blive dømt som et frispark i feltet.

Gæsterne kunne dog ikke udnytte muligheden takket være en redning af Donnarumma.

Efter forskrækkelsen kørte Milan sikkert sejren i hus. Målfesten blev lukket af Davide Calabria i kampens ekstratid.

Arsenal choksejrer og sender City ud

Bider mærke i særlig detalje

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag