Den italienske fodboldspiller Stefano Sensi står til en bøde.
Inter midtbanespillerens kæreste, Guilia Amodio, lagde nemlig et billede op på sin Instagram-profil, der viser parret køre sammen med deres hund på et elektrisk løbehjul.
Og det er i strid med reglerne, skriver det italienske medie Corriere dello Sport.
Man må nemlig kun køre en person af gangen på det elektriske køretøj, og Stefano Sensi risikerer derfor nu en bøde for hans hyggelige kærestetur på løbehjulet gennem gaderne i Italien.
Kan risikere bøde fra Inter
Det gik tilsyneladende hurtigt op for kæresten, at deres opførsel var imod reglerne og hun slettede straks billedet igen. Men hun var ikke hurtigt nok, og billedet florerer derfor på italienske medier.
Ikke nok med, at midtbanespilleren risikerer en bøde for at overtræde reglerne, så kan han også risikere en bøde fra Inter, der, ifølge det italienske medie, holder øje med deres spilleres adfærd på de sociale medier.
Kun hos Ekstra Bladet: LIVE: Se AC Milans Europa League-brag
Stefano Sensi har spillet for Serie A-klubben Inter Milan siden sommeren 2019.
I sin tid hos Inter er det indtil videre blevet til 20 kampe, tre mål og fire assists. Den 24-årige midtbanespilleren er også en del af det italienske landshold.