Den vidunderlige Eriksen-detalje

For første gang siden sit skifte til Inter er Eriksen startet inde i fem kampe i streg. Ingen af dem er tabt, og det er blevet til fire sejre i perioden

Optimistisk Hjulmand om Eriksen-situation: Jeg tror Inter har lært ham bedre at kende

Lige inden 2021-kalenderen blev aktuel, stod det helt skidt til for Christian Eriksen i Inter.

En startplads her og en entré fra bænken der ... Men ikke noget der lignede fast spilletid. Til gengæld lød ekkoet fra en direktør, der udtalte sig meget klart.

- Eriksen forlader os i januar. Han passer ikke ind i vores planer, og han har haft det svært i Inter, sagde direktør i Inter, Giuseppe Marotta, til Sky Sport Italia lillejuleaften.

Nu har ar piben fået en anden lyd.

Efter torsdagens 2-1 sejr mod Parma er Eriksen er startet inde i fem kampe i streg for Milano-klubben.

Det er den længste periode, den danske kreatør har haft som fast mand, siden han spillede for Tottenham, og det har ikke bare været en god periode for Eriksen personligt.

Foto: Claudio Villa - via Getty Images
Foto: Claudio Villa - via Getty Images
 

Der er nemlig en væsentlig detalje at tage med sig for både Eriksen og kritikere.

Inter er gået ubesejret igennem de fem kampe og har øget forspringet ned til bysbørnene AC Milan på andenpladsen, som har seks point op til de sortblå.

Antonio Contes mænd er dermed i gang med et stærkt kandidatur til titlen som italienske mestre.

Inter tog senest titlen i 2010, hvor man også vandt rub og stub i Europa med José Mourinho ved roret.

Året efter vandt rivalerne fra AC Milan, og siden har Juventus gjort rent bord i Italien med ni mesterskaber på stribe.

Ved transferdeadline i februar gav landstræner Kasper Hjulmand sin vurdering af Eriksens situation