Derfor var Ronaldo malet på kinden

I den seneste runde i italienske Serie A havde flere stjernespillere en rød markering på kinden for at støtte kvinder, der er udsat for vold

Med en rød markering på kinden var Ronaldo og flere andre Serie A-stjerner i denne weekend med til at øge opmærksomheden på kvinder, der er udsat for vold.

Under hele kampen bar fodboldfænomenet den røde markering og fejrede det endda med en scoring, da hans hold, Juventus, vandt over ligaens 15. plads, Spal.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Juventus fører i skrivende stund Serie A med hele otte point ned til forfølgerne fra Napoli.

Flere andre spillere fra ligaen poserede ligeledes henover weekenden med deres respektive kærester eller koner på sociale medier under hashtagget #unrossoallaviolenza, der betyder 'et rødt kort mod vold'.

Artiklen fortsætter under opslagene ...

Anklagerne om voldtægt mod Cristiano Ronaldo danner nu baggrund for en ny småkage. Foto: Ritzau/Scanpix/MASSIMO PINCA Italiensk fodbold - 21. okt. 2018 - kl. 21:16 Raser over usmagelige voldtægtskager: - Tror ikke mine egne øjne

Anklaget for voldtægt
Selv er Cristiano Ronaldo lige nu under anklage for at have voldtaget 34-årige Kathryn Mayorga i 2009 på et hotelværelse i Las Vegas.

Ronaldo nægter sig skyldig i den voldsomme anklage og skulle sammen med sine advokater angiveligt planlægge et søgsmål mod det tyske medie Der Spiegel, som for to måneder siden bragte historien.

Angiveligt skulle den femdobbelte Ballon d’Or-vinder have betalt Mayorga i omegnen af to millioner kroner for at tie.

- Han (Ronaldo, red.) gik ned på knæ og sagde: '99 procent af mig er en god fyr, men jeg ved ikke, hvad det er med den sidste procent', fortalte Mayorga til Der Spiegel.

Ronaldo har selv været ude og kaldt historien om voldtægten for 'fake news'.

Cristiano Ronaldo nægter sig skyldig i Kathryn Mayorgas voldtægtsanklage, som ifølge portugisisk medie snart kan frafalde.
Foto: Miguel Medina / Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 16. okt. 2018 - kl. 14:15 Ronaldo anklaget for voldtægt: Her er detaljen, som kan få ham frikendt

Foto: Ritzau/Scanpix Italiensk fodbold - 11. okt. 2018 - kl. 17:48 Ny dramatisk udvikling: Real Madrid tager affære i Ronaldo-sagen

KONG RONALDO. Foto: AP Sport og Spil Ronaldos vilde liv: Skandalerne, kvinderne og familietragedien

14 kommentarer
Vis kommentarer