Dummer sig på tv

Mario Balotelli sendte en kommentar i retning af modellen Dayane Mello i den italienske udgave af 'Celebrity Big Brother'. Nu undskylder han

Balotelli talte, inden han tænkte, da han fredag var inviteret ind som gæst i 'Celebrity Big Brother'. Foto: Philippe Laurenson/Ritzau Scanpix
Balotelli talte, inden han tænkte, da han fredag var inviteret ind som gæst i 'Celebrity Big Brother'. Foto: Philippe Laurenson/Ritzau Scanpix

Den kontroversielle italiener Mario Balotelli har som så ofte før formået at gøre sig bemærket uden for grønsværen.

Hans bror Enock deltager i reality-programmet 'Celebrity Big Brother' i Italien, hvor 30-årige Mario Balotelli var inviteret ind som gæst i fredags, skriver italienske Corriere dello Sport.

En af de andre deltagere er den brasilianske model Dayane Mello, som påstår, at hun tidligere har haft et forhold til Balotelli, hvilket angriberen benægter. Han siger dog, at de kender hinanden godt.

Da Balotelli kom ind i programmet, havde vært Alfonso Signorini en besked til ham: 'Dayane vil have dig i huset'.

Hertil svarede Balotelli:

- Ja, men så ville hun sige 'stop, stop, det gør ondt'.

Dayane Mello er en af deltagerne i italienske 'Celebrity Big Brother'. Foto: Alessandro Bianchi/Ritzau Scanpix
Dayane Mello er en af deltagerne i italienske 'Celebrity Big Brother'. Foto: Alessandro Bianchi/Ritzau Scanpix

Kommentaren har vakt vrede på sociale medier, mens vært Signorini også har bedt ham undskylde.

Efterfølgende har Balotelli undskyldt i en nu udløbet Instagram-story ifølge tyske Bild.

'Jeg undskylder, hvis nogen føler sig fornærmet! Jeg kender Dayane godt, og vi har en måde at tale på, der kan virke vulgær, men jeg elsker hende.'

'Jeg har to mødre, tre søstre og en datter, og de er kvinderne i mit liv. Stop med at spekulere over ting, I ikke ved noget om', skriver han blandt andet.

Den tidligere Manchester City- og AC Milan-angriber har været uden klub siden i sommer og har ikke spillet en betydende kamp siden marts.

Dommereksert Benjamin Leander kommenterer de mange episoder i lørdagens topkamp. Foto: Jakob Boserup Sport og Spil Selvfølgelig skulle han være smidt ud!

Foto: Mark Thompson/Getty/Red Bull Content Pool Sport og Spil Watt svinger kniven: Kører sig ud af sædet