Dyb krise: Milan får store tæsk i Serie A

Uden Simon Kjær gennembankede Atalanta modstanderen AC Milan i Serie A

Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

I Milano går en del blå- og sortstribede Inter-fans rundt med et bredt smil på læberne.

De har noteret sig, at deres yndlinge har 42 point i Serie A - det dobbelte antal af bysbørnene og de evige rivaler fra AC Milan.

Det efter en runde, hvor Inter solidt bankede Genoa med 4-0 lørdag, mens Milan søndag fik på munden af Atalanta.

Hele 5-0 vandt Bergamo-mandskabet i en sjældent stor lussing til Rossoneri. Faktisk er det en tangering af Serie A-rekorden, der blev sat mod AS Roma i 1998.

Champions League-succesen Atalanta var favorit til at vinde kampen, men de færreste havde nok ventet, at Stefano Piolis tropper ville vælte sammen i en sådan grad, som det skete.

Papu Gómez åbnede scoringen efter ti minutter, inden fire mål gennem 2. halvleg punkterede Milan-ballonen fuldstændig. Et af Mario Pasalic, to af Josip Ilicic og endelig det femte mål af Luis Muriel syv minutter før tid, udgjorde de fem træffere.

Forud for kampen havde direktør i AC Milan, Ricky Massara, til DAZN sagt:

- Vi er meget tilfredse med det stykke arbejde, træneren gør, da holdet forbedrer sig uge for uge. Nu handler det om at trykke på gaspedalen i forhold til resultater og klatre op i tabellen.

Det må så blive efter nytår.

Se også: Braithwaite sparker vigtig triumf hjem i bundbrag

Se også: Får gylden mulighed i storklub

Se også: Helt ned på knæ: Schmeichel var fantastisk

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere