Efter 25 år: Juventus siger farvel til endnu en legende

Claudio Marchisio forlader Juventus efter 25 år i klubben, oplyser den italienske storklub

Marchisio løfter det italienske cup trofæ efter sejren over AC Milan i maj. Foto: Angelo Carconi/AP.
Marchisio løfter det italienske cup trofæ efter sejren over AC Milan i maj. Foto: Angelo Carconi/AP.

Tidligt på sommeren sagde den italienske storklub Juventus farvel til klubikonet Gianluigi Buffon, som efter 17 år i klubben drog videre til franske Paris Saint-Germain.

Og nu forlader endnu en klublegende så de italienske mestre. 32-årige Claudio Marchisio kom til klubben i sine helt tidlige ungdomsår for 25 år siden, men nu er det slut, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Midtbanespilleren og Juventus er blevet enige om at ophæve kontrakten og efter 389 kampe for klubbens førstehold, skal Marchisio derfor ud og lede efter en ny arbejdsgiver.

Claudio Marchisio nåede i sin tid i Juventus at vinde det italienske mesterskab syv gange og den italienske cup-turnering fire gange.

Se også: Stjerne-træner ryger 80 smøger om dagen: Nu træder Chelsea til

Se også: Hvad nu Zorniger? Forsvarskrise i Brøndby

Se også: Italienske medier: Dansk talent tæt på Juventus

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere