Annonce:
Annonce:

Efter fadæse: - Har aldrig været en god træner

José Mourinho er som regel hård i sin kritik udadtil, men nu retter Roma-legenden Antonio Cassano pistolen mod portugiseren

José Mourinho er igen i gang med at isolere sig i den klub, han leder. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
José Mourinho er igen i gang med at isolere sig i den klub, han leder. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Forventningerne til Roma i denne sæson under José Mourinho har været store, men projektet i Rom er ikke rigtig blevet forløst efter sejren i Conference League i fjor.

Nærmest dagligt er der historier i de italienske sportsaviser om, hvad José Mourinho er utilfreds med i klubben, og hvordan han distancerer sig selv fra både truppen og fansene i Roma.

José Mourinho er uforstående over for mange ting i Roma. Men nu modtager han selv kritik for sin opførsel og evner som træner. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
José Mourinho er uforstående over for mange ting i Roma. Men nu modtager han selv kritik for sin opførsel og evner som træner. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
 

Efter det chokerende exit fra Coppa Italia, hvor Cremonese blev stopklods, var den portugisiske manager igen ude med riven. Denne gang efter klubbens ageren på transfermarkedet, ligesom spillerne fik én over nakken for indsatsen i 1-2-nederlaget hjemme mod Serie A's jumbo.

- Ville brække mig
Mens flere fans lufter deres utilfredshed over Mourinho på sociale medier, så giver Roma-legenden Antonio Cassano en syngende lussing til portugiseren i Christian Vieris podcast BoboTV.

Annonce:

- Mourinho har aldrig været en god træner. Han vidste bare, hvordan man talte med medierne, og han var en god kommunikator. Men det er katastrofe efter katastrofe i Roma. Han har brugt ufattelig mange penge på Nemanja Matic og Rui Patricio, for de var hans beslutning, siger Antonio Cassano og fortsætter.

- Forleden (mod Cremonese, red.) fik Romas indsats mig til at ville brække mig. Mourinho ved ikke, hvordan man stiller et hold op. Selv om du spiller med dit B-hold, så skal du slå Cremonese, siger Antonio Cassano, der spillede i Roma i perioden 2001-06, i  BoboTV.

Antonio Cassano nåede godt 160 kampe for Roma. Her ses han i den azurblå landsholdsdragt. Foto: Lars Poulsen
Antonio Cassano nåede godt 160 kampe for Roma. Her ses han i den azurblå landsholdsdragt. Foto: Lars Poulsen
 

Her i José Mourinhos anden sæson i klubben ligger Roma på en tredjeplads i Serie A. Langt efter Napoli, men stadig med i kampen om Champions League sammen med de øvrige skrantende storhold i Italien.

Britiske medier er begyndt at spekulere i, om José Mourinhos krigeriske opførsel bunder i, at portugiseren øjner en chance for at returnere til Chelsea, hvis tålmodigheden med Graham Potter slipper op.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: