Efter tragisk brokollaps: Klub kræver sæsonstarten udskudt

Den tragiske hændelse i Genova, hvor en bro er faldet sammen og kostet mange mennesker livet, kan nu få Serie A-starten rykket

Fiorentina vil have sæsonstarten i Seria A rykket. Foto:  Ritzau Scanpix
Fiorentina vil have sæsonstarten i Seria A rykket. Foto: Ritzau Scanpix

Serie A bliver sparket i gang i den kommende weekend, men Fiorentina foreslår nu, at man udskyder starten. Om ikke andet, så skal det være sådan, at Genoa og Sampdoria i hvert fald ikke skal spille.

Det skriver den italienske sportsavis Corriere della Sera.

Anmodningen skyldes, at en stor bro i Genova er kollapset, som altså kan få Sampdoria-Fiorentina og Milan-Genoa udsat. Her har Firenze-klubben altså bedt om, at man kan få hele runden skubbet.

Avisen mener, at man allerede har besluttet, at de to kampe bliver udsat. På Fiorentinas hjemmeside bliver det nævnt, at når en tragedie som den i Genova opstår, så rykker alt andet i baggrunden.

I den forbindelse ville det være på sin plads, at man viste respekt for de mange familier, som er blevet ramt af brokollapset.

Desuden har både Genoa og Sampdoria allerede slået fast, at de ikke vil spille, ligesom sidstnævntes præsident har slået fast, at man heller ikke vil spille på dagen, hvor begravelserne finder sted.

Se også: Chokerende melding: La Liga skal spilles i Nordamerika

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere