Annonce:
Annonce:

Eriksen: - Om fire-fem måneder går jeg i gang med at spille igen

Christian Eriksen melder sig klar til at spille fodbold igen i år

Annonce:
Følg Fodbold

Inter offentliggjorde onsdag en video med Christian Eriksens retur til klubbens træningsanlæg, hvor den danske midtbanespiller hilste på alle sine holdkammerater.

Og ifølge flere italienske medier er Christian Eriksen tilsyneladende optimistisk i forhold til at vende tilbage til grønsværen, selvom han for knap to måneder siden fik hjertestop i EM-kampen mod Finland.

Således citerer fanmediet FCInter1908 den italienske avis Il Corriere dello Sport for, at Eriksen håber på at spille Serie A-fodbold igen til foråret.

- Det gik godt for mig ... om fire-fem måneder er jeg klar til at spille igen, lød det således ifølge Il Corriere dello Sport fra Christian Eriksen til Inter-målmanden Samir Handanovic.

Inter har givet Eriksen frihed
Christian Eriksen skal i den kommende tid have afklaret fremtiden, men danskeren er altså tilsyneladende optimistisk.

Annonce:

- Kort fortalt har spilleren med nummer 24 på ryggen ingen tvivl om sin fremtid på grønsværen. Det vides stadig ikke, om hans eventyr fortsætter i Serie A eller i en liga, hvor en ICD-enhed er tilladt. Det får vi afklaret i løbet af de kommende uger og måneder.

- Som forventet foretrak Eriksen ikke at gennemgå nye undersøgelser eller besøge hjertespecialister under sit besøg i Milano. Det er ikke undersøgelser, der skal hastes igennem, men som i stedet skal gennemføres derhjemme (i Danmark, red.) om nogle måneder.

- Inter vil blive orienteret om hvert eneste skridt undervejs, og klubben har givet spilleren fuld frihed til at håndtere situationen, som han foretrækker, lyder det således fra Il Corriere dello Sport. 

Ifølge avisen handler det selvfølgelig om at finde ud af, hvad der forårsagede Christian Eriksens hjertestop. Hvis det var en virus eller en betændelse, så vil den nok være væk om to-tre måneder, hvorefter midtbanespilleren vil kunne vende tilbage til Italien og indlede samtaler med specialister om et comeback. 

Annonce:

Vil gøre alt for at vende tilbage
FCInter1908 citerer også en artikel fra Corriere della Sera.

- Eriksen har ikke tænkt på muligheden for at stoppe karieren. Idéen er at gøre alt for at vende tilbage til banen. Det gjorde danskeren glad igen, da han vendte tilbage til sine vante omgivelser på klubbens hovedkvarter i Milano, lyder det således fra avisen. 

Ifølge avisen skal Eriksen gennemgå nogle undersøgelser på Centro Cardiologico Monzino, hvorefter midtbanespilleren i weekenden vender tilbage til Danmark med sin familie. 

Ifølge Corriere della Sera er der tre scenarier, når svarene på Eriksens undersøgelser ventes klar om ti dages tid. Det ene scenarie er, at Eriksen skal reevalueres til oktober.

Det andet er, at årsagen til Eriksens hjertestop bliver diagnosticeret og behandlet, hvorefter Eriksen kan spille igen.

Og det tredje scenarie er, at ICD-enheden ikke kan fjernes igen, hvilket altså vil betyde, at Eriksen er færdig i Serie A.

Annonce:

Senere på dagen modsiger Christian Eriksens agent, Martin Schoots, citatet fra den italienske avis. Ifølge ham er der ingen konkrete tidshorisonter eller deadlines.

- For at være helt ærlig har jeg ikke hørt ham sige det. Og jeg er sikker på, at han ikke sagde det. Der er intet pres og ingen tidshorisont, skriver Schoots i en besked til Ritzau.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Joachim Mæhle var en af de første spillere hos Eriksen efter hans kollaps under EM. Her fortæller han, hvordan han oplevede det:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: