Eriksen på slap line: Synger foran holdkammeraterne

Den danske stjerne giver den gas med Oasis' Wonderwall foran sine holdkammerater

Holdkammeraten Ashley Young var med al tydelighed ikke imponeret af Eriksens sangtalenter. Privatoptagelser.

Se Brøndby i frokostpausen - og AGF mod FCK i finalen! Ekstra Bladet ++ viser fredag de afgørende kampe i Atlantic Cup. Køb adgang her!

Som ny mand i en trup skal man ofte give en tale eller synge foran holdkammeraterne.

Det sidste måtte Christian Eriksen igennem onsdag aften på en restaurant i Milano. Fynboen giver sig ud på løjerne alene, men får hurtigt sine nye holdkammerater med.

Hittet, Eriksen har valgt, er den stadig populære Wonderwall, som Oasis udgav i 1995.

Om danskeren ville gå videre fra en audition i X Factor, eller om det ville blive til tre gange 'nej' fra Thomas Blachmann og co., kan du vurdere ved at klikke på videoen ovenfor.

Efter Eriksen skal endnu en af de nye spillere op og give et nummer. Victor Moses går dog over i en noget anden boldbane og forsøger sig med rap:

Video: Privatoptagelser.

De to tidligere Manchester United-spillere - Ashley Young og Romelu Lukaku - lader til at være ganske underholdt af Eriksen og Moses. Også på banen skal danskeren gerne underholde.

Inter købte Christian Eriksen for omkring 150 millioner kroner få dage inden, at transfervinduet smækkede i, og gav ham en kontrakt til 2024.

Christian Eriksen står for både sang og lækre afleveringer. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen står for både sang og lækre afleveringer. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Han er udset en rolle på midtbanen liggende lige bare de to angribere, som ofte er Romelu Lukaku og Lautaro Martínez.

Siden den tidligere Tottenham-spiller kom til Milano, har Inter vundet to kampe ud af to mulige. Først blev det til en sejr i Coppa Italia, hvor Eriksen blev skiftet ind til sin debut, og i søndags blev det til en 2-0-sejr i Serie A. Begge mål faldt, da Eriksen var blevet skiftet ud.

Søndag venter det helt store brag, hvor Inter og Milan mødes i Milano-derbyet, der bliver kaldt Derby della Madonnina. Opgøret med Eriksen, Kjær og Zlatan kan følges live på ekstrabladet.dk fra kl. 20.45.

Christian Eriksen er i fuld gang i Italien. Her fra kampen mod Fiorentina (Foto: AFP) Italiensk fodbold - 5. feb. 2020 - kl. 18:32 Trods lang flirt: Derfor fravalgte han storklub

Inter er den klub i Italien, der har flest tilskuere. De skaber en fest på San Siro i Milano. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Sport og Spil Her er din nye klub, Christian: Højreradikale fans og historisk stadion

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere