Eriksen scorer spektakulært mål

Et mål direkte på hjørnespark af Christian Eriksen var ikke nok til at hjælpe Inter i pokalfinalen

Inter og Christian Eriksen måtte se Napoli tage billetten til finalen i den italienske pokalturnering. Foto: Ciro De Luca/Reuters
Inter og Christian Eriksen måtte se Napoli tage billetten til finalen i den italienske pokalturnering. Foto: Ciro De Luca/Reuters

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Christian Eriksen viste lørdag, at coronapausen ikke har frarøvet danskeren hans gode sparketeknik.

Med et mål scoret direkte på hjørnespark sendte Eriksen Inter i front på utrolig vis få minutter inde i pokalsemifinalen mod Napoli. Desværre for Milano-klubben var det imponerende mål ikke nok til at booke plads i finalen mod Juventus.

Den tog napolitanerne, efter at kampen endte 1-1. Dermed vandt de samlet 2-1 efter en sejr i den første semifinale på 1-0.

Gattusos tropper kan altså begynde forberedelserne til at møde Cristiano Ronaldo og co.

Inter skulle på måljagt i lørdagens semifinale.

Eriksens tidligere scoring sørgede for en spektakulær start på kampen, og de to hold fulgte op med en god portion angrebsiver.

Men selv om bolden befandt sig meget i begge ender af banen, skortede det på helt store chancer foran mål.

Frem mod pausen gik pusten lidt af Napoli, og så tog Inter langsomt styringen.

Hjemmeholdet havde dog ikke lagt sig ned, og nærmest ud af ingenting blev der udlignet. Lorenzo Insigne stak afsted på en omstilling og serverede bolden for en helt fri Dries Mertens, som nemt sendte den i kassen.

En scoring, der gjorde belgieren til den mest scorende Napoli-spiller gennem tiden og samtidig sendte finalebilletterne tilbage i hænderne på hjemmeholdet.

Efter pausen begyndte den manglende kampform at vise sig. Begge hold så trætte ud, kvaliteten faldt en smule, og der blev længere og længere mellem scoringsmulighederne.

Med udsigt til at avancere trak Napoli sig tilbage og overlod det meste af initiativet til gæsterne.

Trods et tungt pres lykkedes det dog ikke Inter at få lavet den afgørende 2-1-scoring, der ville sende klubben i finalen.

Den spilles allerede onsdag på Stadio Olimpico i Rom. Serie A starter op igen få dage efter.

Få hele historien om, hvorfor Lars Olsen røg ud i kulden i Esbjerg

Se også: Haaland redder Dortmund

Se også: Kæmpe koks kostede dyrt

 

 

 

25 kommentarer
Vis kommentarer