Eriksen sprudler i Inter-sejr

Christian Eriksen og Inter vandt 2-1 over Sampdoria og holder sig dermed fortsat inde i mesterskabskampen i Serie A

Christian Eriksen stod bag oplægget til Inters første mål i sejren over Sampdoria. Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen stod bag oplægget til Inters første mål i sejren over Sampdoria. Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Inter ligner et hold, der har brugt coronapausen særdeles konstruktivt.

Søndag aften vandt Milano-holdet 2-1 over Sampdoria i første runde af Serie A efter den mere end tre måneder lange pause.

Christian Eriksen og holdkammeraterne var i første halvleg i hopla, og på scoringer af Romelu Lukaku og Lautaro Martinez kom der tre point i hus.

Inter er på tredjepladsen med 57 point. Det er fem færre end Lazio, der er nummer to, og seks færre end førerholdet Juventus efter 26 runder.

Inter var allerede i aktion i sidste uge uge i Coppa Italia-semifinalen mod Napoli. Om det var det, der gjorde forskellen i søndagens ligadyst, er uvist, men i hvert fald blev Sampdoria skilt ad flere gange i første halvleg.

Målet til 1-0 faldt efter ti minutter, da Inter med en stribe hurtige kombinationer spillede sig frem til Sampdorias felt.

En genial aflevering fra Eriksen spillede Lukaku helt fri, og belgieren skulle blot lægge bolden i nettet med indersiden.

Endnu et fremragende Inter-angreb førte til 2-0-scoringen efter lidt over en halv time. Antonio Candreva fandt Martinez, der nemt fordoblede hjemmeholdets føring.

Eriksen var involveret i mange af Inters chancer og var blandt banens bedste. Han kunne nemt være blevet noteret for endnu et oplæg i en situation, hvor Lukaku brændte.

Den danske landsholdsspiller fik også selv chancen i anden halvleg, men der var ikke nok kraft i afslutningen med venstre ben til at true Sampdorias mål.

Sampdoria-nordmanden Morten Thorsby reducerede Inters føring, da han fulgte op på et hovedstød, der ramte overliggeren otte minutter inde i anden halvleg.

Det ændrede kampbilledet, men de tre point til hjemmeholdet stod ved magt.

Atalanta er en tak længere nede end Inter i tabellen. Også her gjorde topholdet søndag rent bord ved at vinde sikkert på hjemmebane.

Hjemme i Bergamo vandt Atalanta 4-1 over Sassuolo og tog dermed fjerde sejr på stribe i ligaen.

Atalanta har 51 point på fjerdepladsen - seks point færre end Inter.

Her kan du læse Benjamin Leanders store analyse af det gule kort til Carlos Zeca i kampen mellem FCK og Brøndby (+).

Se også: Vanvittigt comeback!

Se også: AGF-helten sigter højt: Vi kan slå alle

Se også: Brøndby-fans imponerer: - Luk nu flere ind

 

10 kommentarer
Vis kommentarer