Eriksens klub i sorg: Legende er død

Inter-legenden Mario Corso er afgået ved døden, oplyser klubben på sin hjemmeside

Inter-legenden Mario Corso er død. Foto: www.imago-images.de/Ritzau Scanpix
Inter-legenden Mario Corso er død. Foto: www.imago-images.de/Ritzau Scanpix

Den tidligere italienske fodboldspiller og mangeårige profil i Christian Eriksens klub, Inter, Mario Corso er død i en alder af 78 år.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Og det er ikke hvem som helst, der er steget til himlen og væk fra jorden. Mario Corso er nemlig lidt af en legende i Inter. Han nåede nemlig at være en stor profil i klubben, hvor han nåede at spille 16 år i den blå-sorte trøje.

Derudover nåede den nu afdøde Mario Corso at spille 514 kampe for Inter, mens han også fandt vej til netmaskerne hele 96 gange.

Foruden sine mange kampe for den italienske storklub nåede Mario Corso også at vinde hele fire italienske mesterskaber med Inter. Han er samtidig kendt for at gå under kælenavnet 'Guds venstre fod,' da man i Italien mente, at han besad en gudsbenået venstre pote. Andre kaldte ham også for 'Mandrake.'

Mario Corso havde da også et fremragende spark til bolden, for med sit gode venstreben var han lidt af en specialist på frispark, hvor han curlede bolden i nettet adskillige gange. Man kan derfor godt forstå, at italienerne var ellevilde med ham.

Den afdøde Inter-legende indstillede sin professionelle karriere tilbage i 1976, da han besluttede sig for at lægge støvlerne på hylden, mens han spillede for Genoa.

Han nåede desuden at spille 23 kampe for Italiens landshold, og samtidig scorede han fire mål.

Fortsatte som træner
Han fortsatte dog i fodboldmiljøet, hvor han startede en trænerkarriere. Han var derfor forbi en række italienske klubber, hvor han blandt andet vandt Serie C 2 i Italien med fodboldklubben Mantova.

Derudover var han også træner i Lecce, Catanzara, Barletta, Verona og ikke mindst Inter, der nok vil huske ham en smule bedre end de resterende italienske klubber, som han har været træner for.

Styrmand Bech har taget hyre som lods på fodboldflagskibet i Esbjerg efter en ni måneder lang familietur på de syv have - og besøg på fem kontinenter. Foto: Sport og Spil Troels Bech: - Hvem fanden kan leve med det?

Sport og Spil Billige bud: Dem skal du bare have

Se også: Passer perfekt til Eriksen

Foto: Ciro De Luca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 18. jun. 2020 - kl. 19:24 Vanvittige scener: - Det gør ondt at se