Eriksens træner kontrollerer alt - selv sex

Paolo di Canio mener, at 'kontrollerende' Antonio Conte er meget langt fra Christian Eriksen

Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Der er bombastiske meninger i den tidligere Serie A og Premier League-stjerne Paolo di Canio. Lad det være sagt med det samme.

Sky Sports har den iltre italiener udtalt sig i kraftige vendinger om Inter-træner Antonio Conte - og danske Christian Eriksen.

De to er for forskellige, mener den berygtede, fascistiske eks-spiller- og træner.

- Conte er manisk i alle henseender. Han tjekker endda, hvordan spillerne har sex, siger han.

For godt et år siden gav den italienske mestertræner et interview, hvor han forklarede, at hans spillere kun skulle dyrke sex i kort tid og med et minimum af energiforbrug.

Contes kontrollerende stil er ikke god for en fri fugl som Eriksen, der har et yderst kreativt sind på fodboldbanen, mener Di Canio.

- Eriksen har ikke noget med ham at gøre.

- Eriksen laver hælafleveringer og den slags, og det er en helt anden type fodbold. Her kan du ikke tillade den slags.

Conte og Eriksen er begge under pres. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Conte og Eriksen er begge under pres. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
 

Også de personlige karakteristika er imod danskeren, hvis han skal i kridthus hos Conte, lyder det.

- Han har intet temperament. Han ser ens ud, lige meget om de vinder 4-0 eller taber 4-0.

- Conte kan lide dem, der begejstres og giver alt.

Inter har fået en kedelig start på Serie A med kun syv point i de første fire kampe, hvor de også har lukket otte mål ind.

28-årige Eriksen har samlet været på banen i 95 minutter, men har ikke imponeret, som han f.eks. gjorde med det danske landshold i de seneste kampe.

Senest fik han 22 minutter i nederlaget mod topholdet, bysbørnene fra AC Milan.

Danskeren har kontrakt til sommeren 2024.

De to toptriatleter har fået royalt selskab ved sportsgalla i Herning. Foto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix Anden sport Drama efter koma: - Jeg var jaloux på hende

Sejrene kommer også Danmark til gode på den lange bane. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold Gyser næsten ovre: 1,8 procent fra drømmeland

Bendtners bog trækker også mange overskrifter i England. Foto: Linda Johansen Dansk fodbold Bendtner-lavinen ruller i England

Robert Platek fik SønderjyskE for et beløb i omegnen af 40 mio. kr. Sportsligt er sæsonen også startet fint med tre hjemmesejre over FCM, AaB og Brøndby. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Scorede Superligaklub for 40 mio. kr.

58 kommentarer
Vis kommentarer