Evig lejesvend forlader Chelsea-spiller for 112 mio kroner

Atalanta har netop bekræftet, at man signer Mario Pasalic fra Chelsea denne sommer

Mario Pasalic jubler som Atalanta-spiller. Nu skifter han permanent til klubben, hvor han har spillet siden 2018. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Mario Pasalic jubler som Atalanta-spiller. Nu skifter han permanent til klubben, hvor han har spillet siden 2018. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Atalanta køber kroatiske Mario Pasalic fra Chelsea for 15 millioner - svarende til 112 millioner kroner. Det har Serie A-klubbens sportsdirektør netop bekræftet til Sky Italia.

- Vi køber Mario Pasalic permanent fra Chelsea. Vi ønsker at bruge vores købsoption. Chelsea får €15 millioner snart, udtaler Giovanni Sartori til Sky Italia.

Den 25-årige midtbanespiller har været udlejet til Atalanta siden 2018, og det har længe været ventet, at han ville fuldføre et permanent skifte til klubben.

Han er fast mand og har scoret syv mål og lavet syv assists for italienerne i denne sæson.

Chelsea ventes at bruge pengene fra salget af Pasalic, Eden Hazard og Alvaro Morata på at signe spillere som Ben Chilwell og Kai Havertz, nu hvor klubben endelig kan signe spillere igen.

Hakim Ziyech er på plads, og Timo Werner har givet sit 'ja' til klubben.

Mario Pasalic blev købt af Chelsea i Hajduk Split i 2014, men han har aldrig optrådt i en officiel kamp for London-klubben. I stedet har han været lejet ud til henholdsvis Elche CF, AS Monaco, AC Milan, Spartak Moskva og senest Atalanta.

Hård straf for skør coronajoke

USA's Fodboldforbund afskaffer knæleforbud under nationalmelodi

Zorniger-forhandlinger gik i stykker: - Det er nonsens