Fans raser efter Ronaldo-debut: Katastrofe!

De engelske fodboldfans er bestemt ikke tilfredse med den nye streamingtjeneste, der skulle vise Juventus' og Ronaldos sæsonåbner mod Chievo

Ronaldo fik de tre point med hjem, men de engelske seer havde en knap så sjov oplevelse. Foto: AP
Ronaldo fik de tre point med hjem, men de engelske seer havde en knap så sjov oplevelse. Foto: AP

Det blev en fin debut for Cristiano Ronaldo, da Juventus på udebane besejrede Chievo med 3-2 efter et mål i overtiden.

Portugiseren scorede ganske vist ikke, men han var en konstant kilde til uro, og det var kun en stærk præstation i værternes mål, der forhindrede Ronaldo i at få sit første Juventus mål.

Se også: Fem kasser i dramatisk Juventus-debut: Ronaldo knockouter målmand

Debuten var knap så fin for de englændere, der havde glædet sig til at se verdens bedste fodboldspiller i aktion for sin nye klub.

Ligesom i Danmark er der også i England en ny udbyder af Italiensk fodbold. Det er Eleven Sports, der har overtaget rettighederne fra Sky og BT Sports. Og det blev rent ud sagt en møg start for Eleven Sports.

For det første har FA en regel om, at der hverken må vises eller streames fodbold fra 15.45-18.15. Det betød, at det første kvarter af Juventus' kamp røg der. Ærgerligt, men trods alt ikke Eleven Sports' skyld. Det betød dog, at seerne missede kampen første mål, da Sami Khedira kun skulle bruge tre minutter på at sende Juventus i front.

Kvalerne stoppede dog ikke her.

Eleven Sports havde nemlig, som en lille gestus, tilbudt, at folk kunne se kampen gratis på deres Facebookside. Ikke dårligt - hvis det altså havde virket.

Halvvejs inde i første halvleg var der nemlig stadigvæk mange, der ikke kunne se kampen, og den så endelig kom i gang var signalet oppe til otte minutter forsinket.

Det var brugerne mildt sagt ikke tilfredse med, og så er der i det herrens år 2018 kun én ting at gøre: Rase ud på de sociale medier!


- Fedt.


- Efter jeg er blevet fortalt, at Eleven Sport er fremtiden indenfor for fodbold, hvorfor lytter jeg så til Chievo mod Juventus i radioen? Er det 1984?


- Jeres tjeneste er FORFÆRDELIG. Jeg satte min bærbare til tv'et via HDMI, men fordi mit tv er 4K var streamer håbløst hakkende. Jeg blev nødt til at skifte til et andet tv for at slutte til med HDMI. Jeres stream kunne ikke klare at kobles til et 4K tv, hvilket betyder, at jeg ikke kan se det i mit stue.


- Endelig startede streamet, men stoppede igen efter otte minutter. Så jeg misser endnu mere af kampen. Jeg fatter ikke, hvordan SKY og BT mistede rettighederne. Forfærdelig start for Eleven Sports. De er nødt til at få styr på det.

Se også: VM-stjerne ramt af hjertesygdom

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere