FCK-stjernen solgt for rekordbeløb: Nu sables han ned efter fiasko-start

Robin Olsen har ikke fået den succes i Roma, som han nok havde håbet på. Han har nemlig allerede lukket fem mål ind, og nu kalder italienske journalister ham en katastrofe

Robin Olsen lukkede tre mål ind på 19 minutter mod Atalanta. Foto: Andrew Medichini
Robin Olsen lukkede tre mål ind på 19 minutter mod Atalanta. Foto: Andrew Medichini

3-3 mod Atalanta og et nederlag på 2-1 til AC Milan.

Sådan er resultaterne i de to seneste kampe for Roma, hvor Robin Olsen vogter målet.

- Han har altså nu lukket fem mål ind på tre kampe, hvilket ikke betragtes som acceptabelt i en italiensk storklub, skriver svenske Expressen.

Allerede after 3-3 kampen mod Atalanta fik Robin Olsen enorm kritik for at lukke tre mål ind på 19 minutter, og nu fortsætter kritikken efter et nederlag til AC Milan på en scoring i 95. minut.

- Okay, jeg har set nok af Olsen nu... Han er ikke god nok, skriver den italienske sportsjournalist Carlo Garganese på Twitter.

- Hvis Romas målmandstræner også kan gøre Olsen til en stjerne, så er han virkelig et geni, fortsætter han.

Højt på karakterskalaen
Selvom han får hård kritik af mange, så har La Gazzetta alligevel givet ham den højeste karakter i vurderingen af Roma-spillerne.

Han får karakteren 6,5, og forklaringen lyder, at han lavede ti redninger og ikke kunne gøre noget ved de to mål, men at han med fødderne er en 'halv katastrofe'.

I Italien er de hurtige til at kritisere spillere, når noget går galt.

Alligevel ender svenskeren med den høje karakter, så måske ser det ikke så skidt ud endda for den tidligere FCK-keeper.

Han får igen chancen for at bevise sit værd, når Roma møder Chievo 16. september.

Se også: Landsholds-balladen eskalerer: - Det er så forkert, at det gør helt ondt!

Se også: Fodbold-revolution: Ny europæisk turnering på vej

Se også: Smadrer løs i buret: Dansk viking er ny verdensmester

96 kommentarer
Vis kommentarer