FCK tjener 89 millioner - men han kunne koste det dobbelte!

Robin Olsen er en mur, lyder det i Italien. Og han er ikke en de spillere, der er overvurderet efter en slutrunde. Roma får tværtimod god valuta for pengene, mener svensk kronikør

Robin Olsen hører ikke til i kategorien af overvurderede spillere, og i Italien beskrives han allerede som en mur. Foto: AS Roma
Robin Olsen hører ikke til i kategorien af overvurderede spillere, og i Italien beskrives han allerede som en mur. Foto: AS Roma

Det er ikke kun i FC København, at de jubler over det imponerende salg af 28-årige Robin Olsen til Roma, hvor bonusser kan sende beløbet fra 63 millioner og op til 89 millioner kroner.

I den svenske avis Aftonbladet har journalisten Kalle Karlsson skrevet en klumme om skiftet under overskriften 'Derfor er Roma det rette skridt for Olsen', og her peger han på, at prisen faktisk ikke er ret høj for målmanden, der har fået en fem-årig kontrakt.

- Der findes en udbredt forståelse i europæisk topfodbold, der siger, at spillere købt ved slutrunder er overvurderede. Der er dog en hel del, der taler for, at Robin Olsen ikke tilhører den kategori, lyder det fra kronikøren.

- Roma får formentlig god valuta for pengene, fordi målmænd gennem årene har været groft undervurderede. Selvom de som sidste skanse har så stor betydning, så er priserne ikke fulgt med, når der er gået inflation i overgangspriserne på andre positioner.

- Havde Robin Olsen været angriber med tilsvarende egenskaber, så havde han kostet mindst det dobbelte, lyder vurderingen fra den svenske kronikør.

Roma laver sjov med Robin Olsen-indkøbet, der bliver sammenlignet med en IKEA-brugsanvisning:

Den svenske målmand er hentet til Roma af den legendariske sportschef Monchi, der tidligere har brilleret i Sevilla med at købe billigt ind og sælge dyrt.

- Nu er den spanske sportschef, der selv er tidligere målmand, faldet for Robin Olsen, og det betyder, at han ser en spiller, der kan vokse yderligere. Monchis strategi handler om at købe, forædle og sælge med gevinst, lyder det.

- Robin Olsens karriere er en af svensk fodbold heftigste. Det behøver ikke toppe her. I Roma skal han tage næste skridt, lyder det fra kronikøren.

Og i Italien får Olsen også allerede pæne ord med på vejen.

- Bolde, som modstanderne tror, der vil havne i nettet, de havner i stedet i Olsens hænder. Han er fantastisk til at positionere sig og tvinger angriberne til at skyde lige på ham eller forbi. Han er i princippet en levende mur, lyder det fra den italienske Corriere dello Sport-journalist Alfredo Pedulla i Expressen.

Artiklen fortsætter under billederne

Robin Olsen i kamp for FCK. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Robin Olsen i kamp for FCK. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Robin Olsen hører ikke til i kategorien af overvurderede spillere, og i Italien beskrives han allerede som en mur. Foto: AS Roma
Robin Olsen hører ikke til i kategorien af overvurderede spillere, og i Italien beskrives han allerede som en mur. Foto: AS Roma

Se også: Vilde med FCK: Nu tager vi det bedste fra dem

Ståle Solbakken afviser, at Nicklas Bendtner kan komme hjem til FCK nu. Foto: Ritzau/Scanpix / Tariq Mikkel Khan FC København - 4. jun. 2018 - kl. 08:47 Hvad nu, Bendtner? Ståle afviser FCK-drømmen

Robin Olsen er den dyreste svenske målmand nogensinde, og i Roma afløser han brasilianske Alisson, der er rykket til Liverpool for 540 millioner kroner, og forventningerne til den nu tidligere FCK-keeper er store.

- Robin er en målmand med international erfaring, og jeg tror, at han kan tage den med sig til Roma. Jeg er sikker på, at han kan bygge videre på sine kvaliteter, der har gjort ham til det svenske landsholds førstemålmand, siger Monchi.

I Roma udfordres Olsen i første omgang af den 35-årige veteran Antonio Mirante samt den nye unge brasilianer Daniel Fuzato på 21 år, og nedefra kommer det 17-årige stortalent Matteo Cardinali.

Allerede onsdag morgen tog Robin Olsen videre til USA for at møde sine nye holdkammerater, der er på træningslejr, men nattens kamp mod Tottenham i San Diego kommer for tidligt til debut. I stedet bliver den første kamp formentlig mod Barcelona 31. juli i Dallas eller ugen efter mod Real Madrid i New York. Serie A indledes i weekenden 19-20. august.

Fem procent af salgssommen går til klubber, hvor Olsen spillede som ung. Det vil sige, at Malmö FF, LB07, IFK Klagshamn og Bunkeflo FF alle modtager penge, og særligt sidstnævnte glæder målmanden sig over tjener på hans salg.

- Det er en vild klub. Jeg har bare venner dernede. De har ikke haft penge, og nu får de en lille halv million. Jeg er gladest for, at Bunkeflo får penge, siger Olsen til Aftonbladet.

- Jeg har haft det godt i alle mine klubber, men det betyder ekstra meget, når en 6. divisionsklub får de penge. Jeg ved, hvor meget det betyder for dem. Med alle de småbørn, der løber rundt dér. Det gør mig glad, siger Olsen.

Som 20-årig spillede Robin Olsen stadig i Bunkeflo FF, der dengang lå i 5. division. Det er blot fire år siden, at han blev førstemålmand i Malmö FF, og det er mindre end to år siden, at han spillede sin første betydende landskamp. Spørgsmålet er, hvor det stopper for målmanden, som nu afløser verdens dyreste keeper.

Kasper Schmeichel kan ende i Chelsea, som er tæt på at sælge belgiske Courtois til Real Madrid. Foto: AP. Sport og Spil Den store keeperkabale: Sådan ender Schmeichel i Chelsea

Brøndby-jubel efter en Hany Mukhtar-scoring i sidste sæson. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Manager-eksperten dropper Brøndby: Her er hemmeligheden til succes

Der er pres på FCK-manager Ståle Solbakken efter en rædselsfuld sidste sæson, hvor hovedstadsklubben kun blev nummer fire. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Analyse: Sådan står FCK efter Ståles hårdeste sommer

Se også: Dansk teenage-komet imponerer: Storklub vil udnytte hans vilde våben

Se også: Mister stjernen: Skifter fra Serie A til Superligaen

 

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere