Fodbold-legende og søn smittet med corona

Både AC Milan-legenden Paolo Maldini og hans søn er smittede med den frygtede virus

Paolo Maldini med CL-trofæet. Nu er han smittet med corona. Foto: Ritzau Scanpix
Paolo Maldini med CL-trofæet. Nu er han smittet med corona. Foto: Ritzau Scanpix

Den frygtede coronavirus skaber i øjeblikket frygt og gigantiske samfundsforandringer overalt i Europa, hvor intet land hidtil har været hårdere ramt end Italien.

Her går end ikke fodboldstjernerne fri, og den seneste, som er blevet ramt, er ingen ringere end AC Milan-legenden Paolo Maldini, der er ansat som teknisk direktør i klubben.

Han er blevet smittet, ligesom sin 17-årige søn, Daniel, der er angriber på AC Milan ungdomshold og har en enkelt kamp på førsteholdet. Det bekræfter storklubben på sin hjemmeside.

 

Her skriver klubben, at Paolo Maldini blev testet for coronavirus, efter at han var blevet klar over, at han havde været i selskab med en smittet, og selv var begyndt at udvise symptomer.

Fredag blev han så testet, og ligesom i sønnens tilfælde var prøven positiv.

Ifølge AC Milan har begge det godt under omstændighederne, og har allerede været i hjemmekarantæne i to uger.

 

De vil nu fortsætte deres isolation, indtil de er erklæret raske, lyder det videre.

Tidligere lørdag bekræftede argentinske Paolo Dybala, at han også er smittet. Han er den tredje spiller i Juventus, som er blevet smittet. Det kan du læse mere om her: Se også: Juventus-stjerne testet positiv for coronavirus

Som aktiv blev Paolo Maldini betragtet som verdens måske allerbedste forsvarsspiller, og har vundet alt, hvad der er værd at vinde med AC Milan, ligesom han nåede 126 landskampe for Italien.

Se også: Zlatan i tænkeboks: Det kan være forbi

Tidligere i marts blev der gjort rent på stadion i Napoli. Fodbolden i landet er lukket ned, men nu vil napolitanerne træne igen fra på onsdag, lyder det fra Serie A-klubben. (Arkivfoto) Foto: Ciro De Luca/Reuters Italiensk fodbold - 21. mar. 2020 - kl. 10:53 Raser over klubbers plan: - Det er farligt

Se også: Italiens sportsminister: Vi skulle have stoppet ligaen tidligere

7 kommentarer
Vis kommentarer