Pludselig dukker der masser af Pornhub-merchandise op på Matteo Pessinas privatadresse.
Atalantas italienske midtbanespiller viste stolt gaverne frem på sin Instagram, og med i pakken var der blandt andet tøj, kasket og taske.
- Tak Pornhub, lyder det fra den 22-årige, der lige slutter med en emoji med hjerte-øjne.
Han har dog gjort noget til gengæld.
Før sæsonstart viste han sig - noget uortodokst - frem med en Pornhub-taske, da han var på vej til træning.
Den farverige taske blev meget omtalt, og flere medier spottede også, at han havde en autograf fra pornostjernen Mia Khalifa.
Den talentfulde spiller nåede 19 kampe for Atalanta i deres succesrige sæson, der endte med en tredjeplads i Serie A og deraf en billet til Champions League.
Men lige nu er Pessina altså mest kendt for at være ham med alt godt fra Pornhubs merchandise-afdeling.
Kæmpe flop i FCK: Nu bliver han ydmyget