Første træningsdag: Cristiano bliver nabo til kendis

Cristiano Ronaldo er ankommet med familien til Torino, hvor han mandag havde første træningsdag i Juventus

Cristiano Ronaldo ankom søndag til Torino, og mandag var der første træningsdag. Foto: All Over
Cristiano Ronaldo ankom søndag til Torino, og mandag var der første træningsdag. Foto: All Over

Der er stadig 19 dage til den officielle liga-debut i Juventus-trøjen for Cristiano Ronaldo, men mandag havde den 33-årige portugiser sin første træningsdag i Torino.

- Cristiano Ronaldos Juventus-æra begynder, lød det som tophistorien på hjemmesiden hos den lokale avis Tuttosport.

Og tv-billeder viste, hvordan flere hundrede fans var mødt op ved indgangen til trænings-anlægget Continassa for at tage imod Cristiano Ronaldo sidst på eftermiddagen.

Iført grå t-shirt og mørke solbriller steg han ud af den sorte bil, tog sin sorte rygsæk på og gik ind til første møde med sine nye holdkammerater.

Ronaldo ankommer til første træningsdag i Juventus:

To gange tirsdag
Ronaldo fik på førstedagen dog ikke mulighed for at vise sine evner på banen, da spillerne i stedet skulle teste konditionen indendørs efter de seneste ugers sommerferie. Allerede tirsdag skal Ronaldo dog på banen hele to gange, da der både vil være morgentræning og eftermiddagstræning.

Video fra Ronaldos første træningsdag i Juventus:

Det var dog ikke hele truppen, han fik hilst på, men kun VM-spillere som Bentancur, Douglas Costa, Paolo Dybala, Gonzalo Higuain og Juan Cuadrado, da resten af Juventus-truppen er på træningslejr i USA, hvor de onsdag møder MLS-turneringens All Star-hold i Atlanta.

Her undgår Juventus i øvrigt at møde en af klubbens tidligere stjerner, svenske Zlatan Ibrahimovic, der har meldt afbud til kampen, der til gengæld får deltagelse af en anden tidligere Juventus-spiller nemlig Sebastian Giovinco.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: ISABELLA BONOTTO/Ritzau Scanpix
Foto: ISABELLA BONOTTO/Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau/Scanpix / ISABELLA BONOTTO
Foto: Ritzau/Scanpix / ISABELLA BONOTTO

Cristiano Ronaldo ankom søndag til Torino, og mandag var der første træningsdag. Foto: All Over
Cristiano Ronaldo ankom søndag til Torino, og mandag var der første træningsdag. Foto: All Over
 

Hæver billetpriser
4. august spiller Juventus USA-turnéens sidste testkamp, når Cristiano Ronaldos tidligere klub Real Madrid er modstanderen i Washington, mens første ligakamp er 19. august ude mod Chievo. Her har hjemmeholdet også tænkt sig at tjene kassen på Ronaldos ankomst. Billetpriserne er således justeret gevaldigt, så de billigste billetter er hævet fra 225 kroner til 375 kroner.

Spørgsmålet er så, hvor Ronaldo skal spille på banen. Ifølge den lokale avis så har Juventus planer om at spille en mere ren 4-4-2. Det var således den taktik, man havde held med i 2-0-sejren mod Bayern München tidligere på USA-turen og også den formation, man skiftede over til, da man sikrede 1-1 mod Benfica sent i lørdagens seneste testkamp.

Nabo til kendis
Der er dog ikke meget, der tyder på, at Ronaldo kommer til at danne angrebsduo med klubbens topscorer fra sidste sæson, argentinske Gonzalo Higuain. Den lokale avis melder, at man forsøger at sende Gonzalo Higuain til Milan i en bytteaftale, hvor forsvarsspilleren Leonardo Bonucci skifter tilbage den anden vej.

Allerede sent søndag ankom Ronaldo til Torino med privatfly, hvor han havde en af sine sønner på armen og resten af familien ved sin side. Portugiseren har allerede fundet et hus med god udsigt over byen til den ene side, og med en flod til den anden side i et kvarter, hvor han bliver nabo med den store Fiat-præsident John Elkann, der nu også er boss for Ferrari.

Artiklen fortsætter under billederne

Elkann har overtaget fra nu afdøde Ferrari-boss Sergio Marchionne - og Elkann er også nabo til Ronaldo. Foto: AP
Elkann har overtaget fra nu afdøde Ferrari-boss Sergio Marchionne - og Elkann er også nabo til Ronaldo. Foto: AP

Her mødes Elkann med Alfa Romeos Formel 1-team. Foto: AP
Her mødes Elkann med Alfa Romeos Formel 1-team. Foto: AP
 

Ronaldos hus består af to villaer med to separate indgange i et skovområde. Sikkerhedsniveauet skulle være på højeste niveau, og privatlivet garanteres af hække og kameraer. Indendørs er der alt fra swimmingpool til moderne fitnessrum, så Ronaldo også kan træne hjemme.

Mens Cristiano Ronaldo har foretaget klubskifte, så har Lionel Messi haft travlt med at træne med hunden:

Se også: Afslører VM-stjernernes trick: Sådan snyder de hjernen

Se også: Afslører VM-spillere: De sniffer i spillertunnel - det er doping!

Cristiano Ronaldo fortæller, at han har en biologisk alder på 23 år, selvom han er 33 år, og vil fortsætte, til han bliver 41 år. Foto: AP Spansk fodbold - 25. maj. 2018 - kl. 06:22 Cristiano chokerer i alderssnak: - Jeg er 23 år

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere