Fyret i storklub

Luciano Spalletti er blevet fyret i Inter, selv om han lykkedes med at føre holdet frem til en fjerdeplads i Serie A og indløse CL-billetten

Luciano Spalletti er fyret i Inter efter at have stået i spidsen for Milano-klubben i to sæsoner. Foto: ALBERTO LINGRIA/Ritzau Scanpix
Luciano Spalletti er fyret i Inter efter at have stået i spidsen for Milano-klubben i to sæsoner. Foto: ALBERTO LINGRIA/Ritzau Scanpix

Den italienske storklub Inter skal have ny cheftræner.

På sidste spilledag i Serie A sikrede klubben sig adgang til næste sæsons Champions League, men det var ikke nok til at redde cheftræner Luciano Spalletti fra en fyreseddel.

På Twitter meddeler klubben, at træneren ikke får lov til at fortsætte i den kommende sæson.

- Vi kan bekræfte, at Luciano Spalletti ikke længere er vores førsteholdstræner. Klubben vil gerne sige tak til Spalletti for sit arbejde og for de opnåede resultater, skriver klubben.

På trods af det fine punktum  med fjerdepladsen som facit, havde den karismatiske italiener en omtumlet sæson i spidsen for Milano-klubben, han overtog i 2017.

For midt i jagten på succes har Spalletti været tvunget til at forholde sig til en bizar krise internt i Inter-truppen.

Her har stjernen over dem alle, Mauro Icardi, gentagende gange sørget for negative overskrifter til Milano, da den nu forhenværende anfører i en periode nægtede at stille op for klubben grundet kontrakt-kvaler.

Det førte til et langvarigt og grotesk forløb, hvor Spalletti slog kontra og valgte at se helt bort fra angriberen, som i flere sæsoner har været en af de mest målfarlige spillere i Serie A.

- At være nødt til at forhandle med en spiller for at få ham til at spille og bære Inter-trøjen er ydmygende, både for fansene og holdkammeraterne, fortalte Spalletti slutningen af marts.

Selv blev manageren dog den første af de to, der endte med at forlade klubben, og der er endnu ingen afløser klar.

Inter blev også nummer fire i Spallettis første sæson i klubben, men efter en massiv oprustning i spillertruppen havde klubben forventninger om at overgå det resultat i den netop afsluttede sæson.

Med fyringen er endnu et stort trænerjob i Serie A-ledigt. I tirsdags sagde Gennaro Gattuso sit job op i AC Milan, og Massimiliano Allegri stopper ligeledes i Juventus.

Bo Henriksen kan ende i en ny rolle i AC Horsens. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Opgiver at holde på kæmpe-profil

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere