Marco Giampaolo er færdig som træner i Torino.
Serie A-klubben har fyret ham efter en forfærdelig start på sæsonen.
Lørdag fik Torino kun 0-0 hjemme mod Spezia på trods af, at gæsterne efter en tidlig udvisning spillede i undertal i over 80 minutter.
Det skuffende resultat var dråben, der fik bægeret til at flyde over i den nedrykningstruede traditionsklub.
Mandag aften valgte ledelsen at give Giampaolo sparket. Han var ellers næsten lige startet i klubben, hvor han kun nåede at få i alt 20 kampe.
Torino har blot vundet to kampe i denne sæson og ligger godt halvvejs i turneringen under nedrykningsstregen. De er også røget ud af Coppa Italia.
Afløser for fyrede Giampaolo bliver formentlig Davide Nicola, der tilbage i starten af årtusindet spillede i den granatrøde trøje.
Han er fra Torino og har aldrig lagt skjul på, at han er Torino-fan. Nicola er kendt som en redningsmand og får brug de evner.
Han frelste Crotone i sæsonen 2016/17, og i sidste sæson sikrede han danskerklubben Genoa overlevelse i Serie A.
Efter corona-forskrækkelse: Må træne igen